Mødedato: 26.02.2009, kl. 18:00

Ansøgning til Vesterbro Kunstfestival

Ansøgning til Vesterbro Kunstfestival

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 26. februar 2009

 

 

Åbne punkter

 

6.      Ansøgning til Vesterbro Kunstfestival

VES 216/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at Vesterbro Kunstfestival støttes med 20.000 kr.

2. at pengene bevilges fra projektpuljen på 1 mio. kr. i 2009

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 26. februar 2009 at godkende indstillingen

 

PROBLEMSTILLING

Livia Camillo mfl. er en gruppe unge kunstnere, der søger støtte til afholdelse af to kunst Festivaler med fokus på Vesterbro. Festivalen skal afholdes i marts i Kraftwerkets store lokale på Enghavevej 80-82. eller evt. Basement på Enghavevej.

Målet er at lave en månedlig Kunst-Festival på Vesterbro hvor temaet besluttes fra gang til gang. De to første gange vil, der blive sat fokus på Vesterbros kunstner-miljø. Med Vesterbro som tema vil der blive vist billedmateriale om området og der vil blive fokuseret på de årsager, som har været afgørende for at Vesterbro er blevet et frugtbart område, når det drejer sig om kunst og kultur.

Dette vil ske ved at skabe et netværk af kunstnere, som bor på Vesterbro, som er åbne, har lyst til at samarbejde, beskæftige sig med andres projekter og hjælpe hinanden frem til realiserings-fasen.

Ønsket er at skabe et månedligt kunstevent for unge som bor i København og er mellem 15-35 år – med særligt henblik på at få fat i dem, der bor på Vesterbro. Dette sker bl.a. gennem kontakt til steder på Vesterbro, hvor gruppen vil reklamere for arrangementet, herunder hos Bang & Jensen, Malbeck, m.m.

Målet er også at inddrage de som, aldrig har været interesseret i kunst før, og prøve at stimulere deres nysgerrighed.

Kunstnergruppen /organisering:

Gruppen bag arrangementet er en række kunstnere med forskellige interesser og uddannelsesbaggrund. Inden for hvert kunstnerisk aktivitetsområde, som vil være at finde på festivalen, er udnævnt en kunstner som ansvarlig og som skal koordinere denne "afdeling".

En del af ideen er at inddrage andre kunstinteresserede personer, der kan bidrage med aktiviteter og udstillinger til den månedlige festival. På den måde er ønsket at møde og skabe kontakter mellem kunstinteresserede.

Gruppen arbejder selv frivilligt.

Gruppen har modtaget støtte på 24,000 kr. fra Ungdomskulturp uljen, som skal finansiere nogle af de kunstaftener, der ikke vedrører Vesterbro specifikt.

Gruppen søger Vesterbro Lokaludvalg om støtte på 46.000 kr. til at dække udgifterne til de to temaaftener der specifikt sætter fokus på Vesterbros kunstnermiljø.

 

LØSNING

Ansøgningen har været drøftet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg. Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at der støttes med et beløb på 20.000 kr. med henvisning til at Lokaludvalgets midler er begrænsede.

 

ØKONOMI

Se punktet orientering om puljemidler

 

BILAG

·       Ansøgning om støtte til Vesterbro KunstFestival



 

Til top