Høring Strukturtilpasning på fritidsområdet
Høring Strukturtilpasning på fritidsområdet
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde torsdag den 26. februar 2009
Åbne punkter
20. Høring Strukturtilpasning på fritidsområdet
VES 17/2009
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget diskuterer
udkast til høringssvar fra Kultur- Fritids- og Børneudvalget og vedtager et
høringssvar Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 26.
februar at drøfte sagen, hvorefter formanden fra Kultur- Fritids- og
Børneudvalget vil tage kommentarerne med tilbage til Kultur- Fritids- og
Børneudvalget, som på den baggrund vil skrive et udkast til høringssvar som
kan vedtages på møde i Vesterbro Lokaludvalg den 19. marts 2009. |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune har besluttet at sende en sag om Strukturtilpasning på fritidsområdet ud i høring. Høringsfristen er den 20. marts 2009.
Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg besluttede på et møde i november 2007 at den tidligere vedtagne strukturreform på skoleområdet skulle efterfølges af en strukturtilpasning på fritidsområdet. Målsætningen med strukturtilpasningen er via tilpasning, omlægning og fleksibel udnyttelse af kapaciteten at skabe sammenhæng mellem plads- og kapacitetsstrukturen på hele 0-18 års området. Målet med strukturtilpasningen er at bevare kvaliteten i kommunens tilbud, at sikre en effektiv organisering og kapacitetsudnyttelse samt at skabe bæredygtige og dermed fremtidssikrede institutioner.
Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til strukturtilpasning tager afsæt i de principper og kriterier, som blev vedtaget i forbindelse med strukturforliget i 2007, dvs.: fysisk afstand, institutionsstørrelse, dannelse af integrerede institutioner og øvrige forhold i de konkrete institutioner ved sammenlægninger samt behov, belægning og fysiske forhold ved lukninger.
På Vesterbro er der forslag om at sammenlægge institutionerne Uno og Krudtuglen, som er beliggende på hhv. Alsgade 14 og Dannevirkegade 18. Begge institutioner har tilknytning til Vesterbro Ny Skole.
I bilag 3 findes de konkrete nøgletal for de to institutioner der skal sammenlægges på Vesterbro. (Bemærk at sekretariatet har sorteret nøgletallene fra de øvrige institutioner, der ikke ligger på Vesterbro, fra. De kan fås ved henvendelse til sekretariatet). I bilag 4 findes en beskrivelse af de tre typer af fritidsordninger, der findes i Københavns Kommune i dag.
LØSNING
Vesterbro
Lokaludvalg drøfter udkast til høringssvar fra Kultur- Fritids- og
Børneudvalget, og beslutter et høringssvar.
Udkastet
til høringssvar eftersendes eller udleveres på selve lokaludvalgsmødet.
BILAG
· Høringsbrev
· Høringsmateriale