Mødedato: 26.02.2009, kl. 18:00

Ansøgning Oriental Mood & Muhabet

Ansøgning Oriental Mood & Muhabet

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 26. februar 2009

 

 

Åbne punkter

 

12.      Ansøgning Oriental Mood & Muhabet

VES  25/2009

INDSTILLING OG BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget ikke støtter arrangementet

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 26. februar 2009 at udsætte sagen til næste lokaludvalgsmøde den 19. marts og bede om at ansøgeren i mellemtiden kvalificerer ansøgningen med flere informationer.

 

 

PROBLEMSTILLING

Muhabet & Vesterbro Bibliotek ønsker støtte til et koncertarrangement med spisning i Vesterbro Kulturhus, den 24. april 2009.

Aftenen skal bidrage til kulturformidling og derigennem medvirke til at bygge bro mellem Vesten og østen. Arrangementet vil blive annonceret på Vesterbro Biblioteks hjemmeside og blandt Muhabets gæster.

Muhabet er et værested for psykisk syge indvandrere. Stedet er indrettet som en café med åbent køkken og mange små kroge, sofahjørner og borde. Der er en stor kælder, hvor børn kan lege, der er computerværksted og et stort rum, der bruges både til mavedans og bederum. Mange af brugerne er traumatiserede efter et liv med krig og flugt, og andre har måske efter et langt liv i Danmark fået en psykisk sygdom. De er som oftest ensomme og isolerede – uden netværk og kontakt til lokalsamfundet. De fravælger de gængse behandlingstilbud og væresteder på grund af sproglige og kulturelle forskelle og barrierer. Mange af gæsterne har ondt i økonomien og har ikke kræfter til at lave mad selv. Hos Muhabet bliver brugerne budt på et måltid varm mad hver dag, tilberedt af de grøntsager og det kød, værestedet modtager af private/ butikker alt kød er eksempelvis fra Halalslagtere.

Medfinansiering: Muhabet vil stå for mad og drikkevarer

Muhabet & Vesterbro Bibliotek søger LU om 14.000 kr. til honorering af Musik gruppen.

 

LØSNING

Ansøgningen har været drøftet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på et møde den 2. februar 2009. Med henvisning til Lokaludvalgets begrænsede midler og at arrangementet ikke er værdiskabende for Vesterbro indstiller forretningsudvalget at lokaludvalget i kke støtter arrangementet.

 

ØKONOMI

Se under punktet Orientering om puljemidler

 

BILAG

·       Ansøgning om støtte til Oriental Mood & Muhabet

 



 

Til top