Mødedato: 24.08.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Borgermøde om Postgrunden

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg tager til efterretning at lokaludvalgsformanden har truffet en beslutning om at medvirke til afholde og finansiere borgermøde om Postgrunden sammen med Indre By Lokaludvalg. Borgermødet blev afholdt 15. august 2016.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg har sammen med Indre By Lokaludvalg den 3. februar 2016 afholdt borgermøde om Postgrunden. Borgermødet den 15. august 2016 er en opfølgning på dette, da der nu foreligger en opfølgende startredegørelse for området.

Indstilling

Formanden indstiller til lokaludvalget,

1. at tage til efterretning at lokaludvalgsformanden på Lokaludvalgets vegne har bevilliget 4.948 kr. til afholdelse af borgermødet den 15. august 2016 i samarbejde med Indre By Lokaludvalg.

Problemstilling

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal den 22. august 2016 tage stilling til forvaltningens forslag til startredegørelse for "Postgrunden". Indre By Lokaludvalg inviterede derfor Vesterbro Lokaludvalg til sammen at stå for et borgermøde om startredegørelsen den 15. august 2016 i Postgården på Tietgensgade for at få borgernes inputs inden mødet.

Forespørgslen fra INdre By Lokaludvalg kunne ikke nå at blive behandlet på et ordinært lokaludvalgsmøde i Vesterbro Lokaludvalg inden afholdelse af borgermødet den 15. august 2016. Derfor traf formanden for Vesterbro Lokaludvalg en uopsættelig beslutning, jf. Regulativ for Lokaludvalg §19, stk3, om at Vesterbro Lokaludvalg kunne være medarrangør, og at der kunne afsættes midler til borgermødet.

Vesterbro Lokaludvalg afholdt sammen med Indre By Lokaludvalg et borgermøde om Postgrunden den 3. februar i forbindelse med en forudgående offentlighed. Borgermødet den 15. august er endnu et led i processen frem mod en beslutning om startredegørelse og videre mod en eventuel udarbejdelse af ændring af lokalplanen.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager formandens beslutning om at være medarrangør og medfinansierer af Borgermøde med 4.948 kr. til efterretning.

Økonomi

Inden lokaludvalgsmødet den 24. august 2016 er der disponeret 850.000 kr. til Vesterbropuljen, samt 653.500 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Dermed er der 1.500 kr. af Lokaludvalgets samlede pulje på 1.505.000 kr., der endnu ikke er disponeret.
Der er et forslag på dagsordenen om omprioritering af en del af lokaludvalgets puljemidler. For at der under dette punkt kan afsættes midler til borgermødet, er det en forudsætning at der er blevet omdisponeret midler, således at der er udisponerede midler, som Lokaludvalget kan anvende til medfinansiering af borgermødet.

Videre proces

Vesterbro Lokaludvalg har fået tilsendt oplæg fra en af de beboergrupper, der holdt oplæg på borgermødet. Oplægget kan få ved henvendelse til sekretariatet, og vil desuden blive fremsendt til Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg forud for at Lokaludvalget skal udarbejde høringssvar.

Beslutning

Thomas Warburg (TW) orienterede om baggrunden for beslutningen om bevillingen til afholdelse af borgermøde om Postgrunden.

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Thomas Warburg oplyste, at der har været møde i TMU (kommunens) mandag den 22. august 2016. Tidligere har der været flertalt mod byggeriet, bl.a. på baggrund af den meget høje bebyggelsesprocent. På mødet om startredegørelsen var afstemningen 5-5. Beslutningen vil nu blive behandlet i BR efter anmodning af Jacob Hougaard.

Thomas Warburg og Bruno Schwede vil gerne have foretræde for ØU på Lokaludvalgets vegne, hvis der bliver mulighed for det.

LU bemyndigede TW og Bruno til at søge foretræde for ØU, hvis det er muligt.

Til top