Høring: Navn til vejbro ved Enghave Brygge
Høringen drejer sig om et navneforslag til vejbroen, der skal forbinde Enghave Brygge med Teglholmen. Navnet til denne bro var i høring første gang i marts 2016. Bronavnet indgik dengang i den generelle høring om navngivning af veje, pladser m.v. på Enghave Brygge.
På baggrund af de indkomne høringssvar har Vejnavnenævnet nu besluttet, at sende et ændret forslag om bronavn i (fornyet) høring.
Høringsfristen er den 1. september 2016.
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at drøfte høringsmaterialet og beslutte om Lokaludvalget skal afgive et høringssvar samt hvem der udarbejder dette.
Problemstilling
Københavns Kommunes Vejnavnenævn har besluttet at indstille, at vejbroen over Frederiksholmsløbet ved Enghave Brygge navngives Alfred Nobels Bro.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg kan beslutte om udvalget vil indsende et høringssvar. Høringsfristen er inden næste lokaludvalgsmøde, så derfor skal indholdet i et eventuelt høringssvar besluttes på dette møde.