Mødedato: 24.08.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Høring: Vejnavne og et pladsnavn på Carlsberg

Se alle bilag

Vejnavnenævnet sender en høring til Vesterbro lokaludvalg om navngivning af veje og en plads på Carlsberg Grunden.

Høringsfristen er den 12. september 2016

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at drøfte hvordan Lokaludvalget forholder sig til navneforslagene

2. at beslutte om Lokaludvalget vil indsende et høringssvar, hvad det skal indeholde, samt hvem der skal skrive det

Problemstilling

Vejnavnenævnet har besluttet at indstille, at tre nye veje og en plads på Carlsberg grunden navngives hhv. Kedelpladsen, Paulas Passage, Fadet og Kapselgade.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte høringsmaterialet og beslutte om Lokaludvalget skal afgive et høringssvar, samt hvad indholdet i så  tilfælde skal være, samt endelig, hvem der bemyndiges til at skrive høringssvaret på Lokaludvalgets vegne.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at meddele Vejnavnenævnet, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til høringen.
Til top