Mødedato: 24.08.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Intern høring: Skybrudskonkretisering og indspil til budget 2018

Se alle bilag
Lokaludvalget har modtaget høringsmateriale og skal beslutte proces for høringssvar om skybrudsprojektpakke 2018.

Høringsfrist er den 30. august 2016

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1) at drøfte høringsmaterialet vedrørende skybrudsprojektpakke 2018.

2) at drøfte hvorvidt udvalget vil afgive høringssvar og i givet fald drøfte indholdet og bemyndige Lokaludvalgets Teknik- og miljøudvalg til at udarbejde det endelige svar.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har den 6. juli modtaget høringsmaterialet til udkast til forslag til skybrudsprojektpakke 2018.  
Denne interne høring er en del af Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018. En del af projekterne kræver et stort forarbejde for at blive budgetklar, og derfor er der allerede taget hul på planlægningen.
I projektpakken er der pt. udvalgt 14 projekter, hvoraf to er udskudt fra pakken for 2017. Ingen af projekterne hører til Vesterbro, men et enkelt af dem tilhører Vesterbros vandopland. Det er VEL 21 "Rensning i Peblinge Sø".
Det hænger sammen med projektet VEL 17 "Skt. Jørgens Sø", der indgår i projektpakken for 2017. Budget 2017 er dog endnu ikke vedtaget. 

Det bemærkes, at det er et udkast til skybrudspakke 2018. Projekter langs Harrestrup Å er med særligt forbehold, da der her er 10 kommuner, der skal godkende projekterne. De vedlagte projektbeskrivelser er ligeledes også forslag som skal kvalificeres.

Projektpakken sendes i høring for at få lokaludvalgenes bemærkninger til valg af projekter indenfor egen bydel, samt evt. bidrag til mulige synergiprojekter og viden om projektområderne.

Det er således kun relevant for Vesterbro Lokaludvalg at afgive høringssvar, hvis det drejer sig om det overordnede valg af projekter til pakken.

Den samlede plan for skybrudsprojekter i Vesterbros vandopland findes her: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=1186

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg
1) drøfter høringsmaterialet vedrørende skybrudsprojektpakke 201.

2) beslutter, hvorvidt udvalget vil afgive høringssvar og drøfter i givet fald indholdet, samt bemyndiger teknik- og miljøudvalget til at udarbejde det endelige svar.

 

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede formanden til at udarbejde et kort høringssvar.

Til top