Forslag om tilføjelse til Lokaludvalgets forretningsorden - 2. behandling
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg 2. gang godkender forslag til justering af Lokaludvalgets forretningsorden.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg oplever en stor stigning i antallet af ansøgere til Lokaludvalgets puljemidler. I 2022 modtag Lokaludvalget pr. 1. april 56 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 1.804.860,98 kr.
I 2023 har Lokaludvalget på nuværende tidspunkt modtaget 88 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 2.229.582 kr. Det er en stigning i ansøgninger på 64 %.
Puljeudvalget har drøftet en mulighed for, at Vesterbro Lokaludvalg behandler sager til Vesterbropuljen som B-sager. I B-sager forventes ikke en politisk behandling/realitetsbehandling af sagen. B-sager godkendes i forbindelse med godkendelse af dagsordenen. Mødelederen skal under godkendelse af dagsordenen spørge, om der er B-sager (eller at-punkter i en B-sag), som ønskes op som A-sag, og skal gøre opmærksom på, at de B-sager, der ikke ønskes behandlet som A-sag, vedtages med den indstilling, der er på sagen. Ønsker et medlem en B-sag (eller en eller flere at-punkter i en B-sag) løftet til behandling, skal medlemmet meddele dette under punktet ”Godkendelse af dagsordenen”.
Løsning
Forpersonen foreslår, at sekretariatet indarbejder følgende forslag i Lokaludvalgets forretningsorden (det med kursiv):
§4 "Stk. 5. Lokaludvalgets møde indledes med, at lokaludvalget tager stilling til den udsendte dagsorden. Indsigelse mod behandling af en sag på dagsordenen skal fremsættes ved mødets begyndelse. Hvis intet medlem protesterer mod forslaget til dagsorden, er det godkendt.
Sager om afsættelse af Lokaludvalgets puljemidler, kan fremgå af dagsordenen som B-sager. I B-sager forventes ikke en politisk behandling/realitetsbehandling af sagen. B-sager godkendes i forbindelse med godkendelse af dagsordenen. Mødelederen skal under godkendelse af dagsordenen spørge, om der er B-sager (eller at-punkter i en B-sag), som ønskes op som A-sag, og skal gøre opmærksom på, at de B-sager, der ikke ønskes behandlet som A-sag, vedtages med den indstilling, der er på sagen. Ønsker et medlem en B-sag (eller en eller flere at-punkter i en B-sag) løftet til behandling, skal medlemmet meddele dette under punktet ”Godkendelse af dagsordenen”.
Justeringen fremgår også af bilaget, hvor den forslåede ændring er markeret med gul farve.
Økonomi
-
Videre proces
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende sin forretningsorden i to møder. Dvs. at sagen blev godkendt ved 1. behandlingen på lokaludvalgsmødet den 19. april 2023 og indstilles til godkendelse igen ved indeværende møde d. 24. maj 2023.