Mødedato: 24.04.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal,1758 København V

Beslutning om nedsættelse af kommunikationsgruppe

Vesterbro Lokaludvalg skal nedsætte en gruppe, der arbejder med kommunikation.

 

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg vedtog en årsplan på det ordinære møde i februar, hvori det fremgår, at der skal nedsættes en kommunikationsgruppe, der kan komme med konkrete initiativer til at blive mere synlige og relevante. Kommunikationsgruppen skal referere til Forretningsudvalget.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at der nedsættes en kommunikationsgruppe

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg vil gerne være mere synlige overfor borgerne i bydelen. Derfor er det indskrevet i årsplanen, at lokaludvalget skal nedsætte en gruppe, der refererer til forretningsudvalget og skal komme med bud på konkrete indsatser både i forhold til synlighed i forhold til borgerne, men også i forhold til at være i dialog med Borgerrepræsentationen.

Sekretariatet understøtter gruppen i det omfang, det kan lade sig gøre i forhold til lokaludvalgets øvrige beslutninger.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg nedsætter en kommunikationsgruppe

Økonomi

Indstillingen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget

Videre proces

Gruppen holder det første møde i maj.

 

Beslutning

Anja Kure, Thomas Warburg, Thomas Egholm og Malene Mørkbak Bruun blev valgt som medlemmer af kommunikationsgruppen.
Til top