Mødedato: 24.04.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal,1758 København V

Valg af næstformænd/kvinder

Vesterbro Lokaludvalg skal vælge 1-2 næstformænd/kvinder.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg havde senest valg til næstformænd/kvinder på det konstituerende møde 11. april 2018.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at de medlemmer, der ønsker at være næstformænd/kvinder, melder deres kandidatur.
  2. at træffe beslutning om, om valget skal foregå ved håndsoprækning eller skriftligt.
  3. at der vælges 1-2 næstformænd/kvinder, der virker et år frem.

Problemstilling

I henhold til forretningsordnen for Vesterbro Lokaludvalg skal der foretages valg til de interne poster i Vesterbro Lokaludvalg en gang om året.

Forretningsordnen for Vesterbro Lokaludvalg ligger på lokaludvalgets hjemmeside: http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/om-os/.

Valg til poster i lokaludvalget er offentlige og foregår som udgangspunkt ved håndsoprækning, men lokaludvalget kan beslutte, at valget skal foregå skriftligt. Såfremt lokaludvalget beslutter at valget skal foregå skriftligt, vil der omdeles personlige stemmesedler, hvorpå man skriver sin kandidat. Det enkelte medlems stemmeafgivning bliver noteret.

Løsning

1) Kandidater til næstformand/kvindeposterne melder deres kandidatur. Det er kun medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg der kan vælges til næstformand/kvinde for udvalget.

2) Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om, om valget skal foregå ved håndsoprækning eller skriftligt. Dette punkt udgår, såfremt der kun er en kandidat på valg.

2) Vesterbro Lokaludvalg vælger 1-2 næstformænd/kvinder, der virker et år frem.

Hver kandidat har et minut til at holde en valgtale, og kan derudover svare på konkrete spørgsmål vedr. sit kandidatur.

Valgprocedure ved mere end en kandidat:

Valg af næstformand/kvinde foregår som et flertalsvalg efter Styrelseslovens § 24:

Valget er offentligt, hvorfor hvert medlems stemme noteres.

Ved to kandidater på valg
Hvert medlem tilkendegiver med én stemme, hvilken kandidat der stemmes på. Den kandidat med flest stemmer bliver 1. næstformand og den anden kandidat bliver 2. næstformand. Såfremt der er stemmelighed besluttes rækkefølgen på næstformændene ved lodtrækning.

Ved mere end to kandidater på valg
Såfremt der stiller mere end to kandidater, foretages der to afstemningsrunder. Første runde tilkendegiver hvert medlem med én stemme, hvilken kandidat der stemmes på. De to kandidater, der har flest stemmer, går videre til afstemningsrunde to, hvor hvert medlem med én stemme tilkendegiver, hvilken kandidat der stemmes på. Ved stemmelighed mellem to eller flere med færrest stemmer, foretages der lodtrækning om hvem der går videre til anden valgrunde.

Den kandidat med flest stemmer bliver 1. næstformand/kvinde. Den kandidat med næstflest stemmer bliver 2. næstformand/kvinde. Ved stemmelighed besluttes rækkefølgen på næstformændene ved lodtrækning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

-

 

Beslutning

Jimmy Sindahl blev valgt som 1. næstformand, og Ena Juhl blev valgt som 2. næstforkvinde uden afstemning.  
Til top