Beslutning om aktivitetspulje i forbindelse med lokaludvalgets arbejde med Otto Busses Vej i 2021
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter eget projekt: Aktivitetspulje for arbejdet med Otto Busses Vej
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter en ramme på 75.000 kr. til aktiviteterne
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger udmøntning af aktivitetspuljen til Taskforcen
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg skal arbejde med området ved Otto Busses Vej på en ny måde - se dagsordenspunkt: Beslutning af ny organisering vedr. Otto Busses Vej.
Som led i lokaludvalgets og netværksgruppens arbejde med byudviklingen på området ved Otto Busses Vej, vil netværket arrangere dialogmøder, events, workshops, artikler, debatter, borgermøder, vandringer, kommunikations-fremstød m.v. Målgruppen er borgere på Vesterbro og relevante aktører og interessenter.
Formålet med at lave aktiviteter for området, er at inddrage bredt lokalt og i byen som sådan for at øve størst mulig indflydelse på byudviklingen i området ved Otto Busses Vej, i henhold til de opstillede formål og opgaver for netværksgruppen. At styrke de lokale netværk og bydelens samarbejde med centrale interessenter og organisationer, herunder også grundejerne.
At Vesterbro organiserer og faciliterer aktiviteter til gavn for den politiske proces i Københavns Kommune og på landsplan.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter projektet for aktivitetspulje for OBV og afsætter 75.000 kr. som ramme. Midlerne tages fra dispositionen til egne projekter.
Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger udmøntning af aktivitetspuljen til Taskforcen. Sekretariatet understøtter Taskforcen i forhold til de kommunale indkøbsaftaler, kontrakter m.v. Taskforcen koordinerer indholdet af aktiviteterne med netværket for Otto Busses Vej. Bemyndigelsen af Taskforcen er betinget af, at Lokaludvalget beslutter ny organisering for arbejdet med Otto Busses Vej.
Økonomi
Der afsættes 75.000 kr. der kan bruges til:
- udgifter i forhold til rammerne for afholdelse af debatmøder, borgermøder, workshops
- udgifter til oplægsholdere, konsulenter, guides
- udgifter til kommunikationsfremstød både analogt og digitalt
Videre proces
Taskforcen og netværket for Otto Busses Vej arbejder videre med planlægningen af aktiviteter.
Taskforcens medlemmer er først kendt efter 1. marts.