Mødedato: 24.02.2021, kl. 18:00
Mødested: Online

Beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen 2021

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om midler fra Vesterbropuljen 2021.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler 2021 på det ordinære møde i september 2020.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg, på baggrund af puljeudvalgets drøftelser, med begrundelser og betingelser pga. Corona som beskrevet under løsning, at beslutte nedenstående vedr. Vesterbropuljen 2021:

  1. At give fuldt tilsagn på 30.000 kr. til projekt Sommerprogram og udvikling af Haven20. Støtten øremærkes til sommerprogrammet.
  2. At give fuldt tilsagn på 20.000 kr. til projekt Copenhagen Archive.
  3. At give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt Du finder mig nederst i bunken, Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest under CPH STAGE 2021.
  4. At give delvist tilsagn på 12.000 kr. til projekt ”Ud med sproget” Koncerter for børn
  5. At give fuldt tilsagn på 20.000 kr. til projekt Fisken og Brødet.
  6. At give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt Ujazz på Litauens Plads 2021.
  7. At give delvist tilsagn på 16.500 kr. til projekt Hvad coronaen lærte mig … Vesterbro synger og mødes igen.
  8. At træffe beslutning om projekt Opstart af forening Gadehaver Vesterbro
  9. At træffe beslutning om projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12
  10. At give fuldt tilsagn på 65.000 kr. til projekt Etablering af foreningen FISKEN i Ingerslevgade 108.
  11. At give fuldt tilsagn på 20.000 kr. til projekt Samtalesaloner i Træstubben
  12. At give afslag til projekt Marys Eye / Marias Øje.

Problemstilling

På medlemmernes side ligger ansøgninger og supplerende oplysninger om ansøgningerne.

  1. Sommerprogram og udvikling af Haven20 (ansøger om 30.000 kr.) er et kulturelt og eksperimenterende sommerprogram med indslag inden for kunst, musik og litteratur. Haven20 er en nonprofit organisation, der drives af 40 frivillige og har til huse på Vasbygade 20, lejet af DSB ejendomme i en 2-årig periode. Haven 20’s sommerprogrammet løber af stablen fra 1. april til 31. september, og baseret på sidste års deltagerantal, forventes det i år at over 4000 besøge et af sommerprogrammet arrangementer.
  2. Copenhagen Archive (ansøger om 20.000 kr.) er en udstilling med visuelle fortællinger i billeder og lyd med visning i H15 5.-6. marts og efterfølgende bevaring af materialet hos Københavns Stadsarkiv. Med en stigende gentrificering ønsker Copenhagen Archive at sikre en erindring om det gamle Københavns kulturhistorie og give et indblik i atmosfæren på historiske steder i København, der før var defineret af traditionelle erhverv og småindustri. Med dette bevarende erindringsbillede ønsker Copenhagen Archive ligeledes at sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle byudvikling og de politiske prioriteter, den tager afsæt i. Udstillingen er gratis. Ansøgningen er en gen-ansøgning fra 2020, hvor projektet fik bevilliget fuld støtte på 38.051 kr. men ikke kunne realiseres pga. corona-restriktioner. Projektet fik forudbetalt 19.000 kr. i 2020.
  3. Du finder mig nederst i bunken, Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest under CPH STAGE 2021 (ansøger om 35.000 kr.) er sarkastisk og romantisk musikdramatik opført af Teater Mikado. Forestillingen baserer sig på virkelige fortællinger (bl.a. fra Vesterbro) indsamlet af Teater Mikado og dramatiker Regina Rex efter inspiration fra et museumskoncept fra Museum of Broken Relationships. Forestillingen kræver entrébillet, men der vil være gratis adgang til pop up-udstillingen i teatrets foyer med udvalgte historier og genstande fra det indsamlede researchmateriale. Billetprisen er dog nedsat i forbindelse med CPH STAGE 2021.Forstillingen spilles i perioden 1.-2. juni.
  4. ”Ud med sproget” Koncerter for børn (ansøger om 23.000 kr.) er en række koncerter for vuggestue, børnehavebørn samt indskolingsbørn (børnehaveklasse) fra Vesterbro med planlagt afvikling i april. Koncerterne spilles af AnneO + en medmusiker på Vesterbro Bibliotek. Det planlægges, at ca. 800 børn vil kunne deltage fordelt på 7 til 8 koncerter.
  5. Fisken og Brødet (ansøger om 20.000 kr.) er opstart og etablering af maduddeling af overskudsmad til udsatte mennesker på Vesterbro. Projektet er et samarbejde mellem Mariakirken og Apostelkirken. Begge har tidligere haft maduddelinger med baseret på frivillig arbejdskraft og med mange brugere. På sigt ønsker man at udvikle projektet til at inkludere et spisefællesskab/restaurantlignende tilbud, hvor brugerne af maduddelingen indgår ved madlavningen for spisende gæster.
  6. Ujazz på Litauens Plads 2021 (ansøger om 51.435 kr.) er en udendørs jazz-festival med 9 koncerter i dagene 8, 9 og 10 Juli 2021 på Litauens Plads. Ujazz arrangeres af unge fra Vesterbro og har bl.a. som sit fokus at give helt unge og up-comming musikere mulighed for at stå på deres scene og være en del af festivalen. Det forventes at ca. 2000 vel deltage som publikum i løbet af arrangementet som er åbent for alle.
  7. Hvad coronaen lærte mig … Vesterbro synger og mødes igen (ansøger om 29.000 kr.) er et kreativt mødested arrangeret af den sociale handelsgade i Saxogade, der efter coronaen på ny skal danne ramme for sang og dialog, evt. med et politisk indhold ifm. efterårets kommunalvalg. Fem torsdag i træk afvikles et program med fællessang, åben mikrofon, dialog og afsluttende mulighed for fællesspisning. Det forventes at hvert arrangement vil have ca. 60 deltager. Arrangementerne starter så snart Corona-restriktionerne tillader det.
  8. Opstart af forening Gadehaver Vesterbro (ansøger om 59.000 kr.) er en borgers initiativ om at starte en forening, der med inspiration fra Østerbro Gadehaver laver blomstrende gadebede på Vesterbro med fokus på biodiversitet og bæredygtighed. Konceptet er bygget på at foreningen etablerer et gadebed, som herefter overdrages til frivillige borgere for den videre pleje af bedet. Foreningen er ikke oprettet endnu, men ansøger i gang med foreningsdannelsen.
  9. Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12 (ansøger om 27.000 kr.) er en borgers initiativ om etablering af et blomstrende gadebed i Valdemarsgade – helt konkret to bede, der ligger østvendt op mod et plankeværk ved Børne U.N.I. Arbejdet vil ske i samarbejde med børnene fra Børne U.N.I.
  10. Etablering af foreningen FISKEN i Ingerslevgade 108, 1705 (ansøger om 65.000 kr.) er renovering og etablering af FISKENS nye lokaler i Ingerslevgade, så de fungerer som et indbydende og velfungerende mødested for udsatte og sårbare unge mellem 13-24 år. FISKEN tilbyder både vejledning og værested til de unge og samarbejder b.la. med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Foreningen FISKEN er et åbent og gratis tilbud for alle unge mellem 13-24 år. Med etableringen i de nye lokaler forventes det, at man fremover vil kunne vejlede og rådgive omkring 7-800 unikke unge, mod de nuværende 500 unge.
  11. Samtalesaloner i Træstubben (ansøger om 20.000 kr.) er tre samtalesaloner i Træstubben arrangeret af TræstubbenLAND. Hver samtalesalon vil have sit tema om samfundsrelevante emner indenfor grøn omstilling, og vil være styret af en moderator med oplæg, dialog og et kunstnerisk indslag. Alt efter gældende restriktioner gennemføres arrangementet fysisk i Træstubben og åben for 30 deltagere. Samtalesalonerne er koordineret med Træstubbens aktivitetskalender og lokaludvalgets Miljømedarbejder.
  12. Marys Eye / Marias Øje (ansøger om 25.650 kr.) er en video installation skabt af ansøger i samarbejde med en belgiske forsker og ekspert i "Machine Learning". Tusindvis af kristne motiver bliver fortolket af en kunstig intelligens til ny, udefinérbar, computer genereret videokunst. Over 3 aftener i weekenden den 25 til 27/2 mellem 18 og 22 projekteres visuals på Maria kirkens facade. Disse ledsages af sagte kormusik og børnerim (optaget af børn fra Vesterbro Ungdomsgård. Projektet vil være offentligt tilgængelig for alle, der kommer forbi.

Løsning

Covid19:

Tildeling af puljemidler er betinget af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.

Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.

I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt).

Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.

Under ovenstående betingelser, beslutter Vesterbro Lokaludvalg at:

  1. At give fuldt tilsagn til projekt Sommerprogram og udvikling af Haven20 på 30.000 kr.
  2. At give fuldt tilsagn til projekt Copenhagen Archive på 20.000 kr.
  3. At give delvist tilsagn til projekt Du finder mig nederst i bunken, Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest under CPH STAGE 2021 på 20.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er er prioritering af midler.
  4. At give delvist tilsagn til projekt ”Ud med sproget” Koncerter for børn på 12.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er manglende medfinanciering.
  5. At give fuldt tilsagn til projekt Fisken og Brødet på 20.000 kr.
  6. At give delvist tilsagn til projekt Ujazz på Litauens Plads 2021 på 15.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  7. At give delvist tilsagn til projekt Hvad coronaen lærte mig … Vesterbro synger og mødes igen på 16.500 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  8. At lokaludvalget skal træffe beslutning om projekt Opstart af forening Gadehaver Vesterbro. Beslutningen tages på baggrund af input fra lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg og lokaludvalgets miljømedarbejder. Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at foreningen etableres og gennemarbejder og undersøger potentialet for foreningen og dens bæredygtighed. Lokaludvalgets miljømedarbejder påpeger at der ikke er nogen plan for, hvordan foreningens videre drift sikret efter at projektmedarbejderenes ansættelse stopper.
  9. At lokaludvalget skal træffe beslutning om projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12. Beslutningen tages på baggrund af input fra lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg og lokaludvalgets miljømedarbejder. Hverken Teknik- og Miljøudvalget eller lokaludvalgets miljømedarbejder har nogle indvendinger mod ansøgningen.
  10. At give fuldt tilsagn til projekt Etablering af foreningen FISKEN i Ingerslevgade 108 på 65.000 kr.
  11. At give fuldt tilsagn til projekt Samtalesaloner i Træstubben på 20.000 kr.
  12. At give afslag til projekt Marys Eye / Marias Øje. Afslaget begrundes med religiøs vinkel på projektet og prioritering af midler

Økonomi

Der søges samlet om 436.785,00 kr. Følges puljegruppens indstilling, bevilges 218.500,00 kr. I denne udregning er der ikke medregnet en evt. støtte til projekt Opstart af forening Gadehaver Vesterbro og projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12. Der er 628.576 kr. til disposition i Vesterbropuljen inden denne månedens bevilliger fra Vesterbropuljen.

Videre proces

Sekretariatet giver ansøger besked om lokaludvalgets beslutninger og betingelserne for støtten. Ansøgninger slettes for medlemmernes side i henhold til GDPR.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede,

  1. At give fuldt tilsagn til projekt Sommerprogram og udvikling af Haven20 på 30.000 kr. støtten øremærkes til sommerprogram.
  2. At give fuldt tilsagn til projekt Copenhagen Archive på 20.000 kr.
  3. At give delvist tilsagn til projekt Du finder mig nederst i bunken, Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest under CPH STAGE 2021 på 20.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er er prioritering af midler.
  4. At give delvist tilsagn til projekt ”Ud med sproget” Koncerter for børn på 12.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er manglende medfinansiering.
  5. At give fuldt tilsagn til projekt Fisken og Brødet på 20.000 kr.
  6. At give delvist tilsagn til projekt Ujazz på Litauens Plads 2021 på 15.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  7. At give delvist tilsagn til projekt Hvad coronaen lærte mig … Vesterbro synger og mødes igen på 16.500 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  8. at give afslag til projekt Opstart af forening Gadehaver Vesterbro. Begrundelsen for afslaget er at foreningen bør etableres og gennemarbejde og undersøge potentialet for foreningen og dens bæredygtighed.
  9. at give fuldt tilsagn på 27.000 kr. til projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12
  10. Ena Juhl forlod mødet grundet inhabilitet under drøftelse og beslutning om projekt etablering af forening Fisken i  Ingerslevgade 108
    At give fuldt tilsagn til projekt Etablering af foreningen FISKEN i Ingerslevgade 108 på 65.000 kr.
  11. At give fuldt tilsagn til projekt Samtalesaloner i Træstubben på 20.000 kr.
  12. At give afslag til projekt Marys Eye / Marias Øje. Afslaget begrundes med religiøs vinkel på projektet og prioritering af midler

 

 

Til top