Orientering om årsplan 2021
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om tilføjelser til årsplan 2021 til efterretning.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg godkende en årsplan for 2021 med politiske projekter og sager, man vil arbejde med set i forhold til hvad der forventes at ske i bydelen og i det lokalpolitiske landskab for at samstemme lokaludvalgets indsats med hvad der rør sig i bydelen og i Borgerrepræsentationen.
I 2021 vil Enghave Plads og Otto Busses Vej være store sager, ligesom der er fokus på at arbejde med borgerdialog og inddragelse på tværs af platforme og i nye måder.
Social- og Beskæftigelsesudvalget har set på, hvad de gerne vil fokusere på i 2021, og de vil gerne arbejde med overskudsmad og hvilke tilbud der er på Vesterbro, samt arbejde sammen med lokale sociale aktører om kommunalvalgsarrangementer.
Opdateret årsplan 2021 ligger som bilag.
Coronasituationen er uforudsigelig og medfører, at der er indsatser skal flyttes, ændre form m.v. Det er en præmis, som kan indvirke på planlægningen og prioriteringen af indsatser.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om tilføjelser til årsplan 2021 til efterretning.
Økonomi
Lokaludvalget beslutter afsættelse af midler til de konkrete sager løbende, som de bliver konkretiseret og planlagt.
Videre proces
Lokaludvalget vil løbende ajourføres med ændringer m.v. Forretningsudvalget er tovholder for årsplanen.