Godkendelse af input til overførselssag 2021
Indstilling
Formanden foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg godkender forslag til henvendelse til Borgerrepræsentationen med input til overførselssagen 2021
- at Vesterbro Lokaludvalg dermed har udviklet en kvalificering og et aktuelt overblik over sager i bydelen til brug i den politiske proces i samarbejde mellem befolkning, lokale partier og borgerrepræsentation.
Problemstilling
De politiske partier skal i uge 12 forhandle om overførselsmidler, som er ubrugte midler fra budget 2020. Forretningsudvalget har udarbejdet et forslag til, hvor nogle af de midler kunne gøre gavn på Vesterbro:
- Helhedsplan for Dybbølsbro
- Etape 4, Istedgade
- Vesterfælledvej, bump og hastighedsnedsættelse
- Krydset Haderslevgade/Ny Carlsberg Vej
- Midler til Fisken
- Coronatiltag for gadens folk og sårbare
- Coronapulje til Kultur
Udkast til henvendelse eftersendes.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg godkender forslag til henvendelse til Borgerrepræsentationen med input til overførselssagen 2021
- Vesterbro Lokaludvalg beder de politiske repræsentanter om at bære lokaludvalgets input ind i deres partigrupper
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg
Videre proces
Sekretariatet indsender henvendelsen til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med tilføjelse af midler til gaslamper i forbindelse med genopretningen af Absalonsgade, opbakning til budgetforslag om midler til Basement, overgang på Lyrskovgade ved midterindgangen til parken, samt at der sættes midler til at åbne flere offentlige toiletter, som er et problem i hele byen.
Thomas Egholm samler op, hvorefter det sendes afsted.