Beslutning om bokashiworkshop i Træstubben
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg har besluttet, at en stor del af arbejdet med den lokale miljøopgave ligger i Træstubben, der er lokaludvalgets natur- og miljøværksted for børn, som indgik i overdragelsen af ansvaret for det lokale miljøarbejde.
På det ordinære møde i januar 2021 godkendte lokaludvalget budgetoverslag og årsplan 2021 for Træstubben: https://www.kk.dk/node/14430/20012021/edoc-agenda/fd896cbf-5493-44f7-a7…
Indstilling
- Formanden foreslår, at Vesterbro Lokaludvalg beslutter en bokashiworkshop i Træstubben.
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 4.800 kr. til projektet.
Problemstilling
Bokashi er en komposteringsmetode, der egner sig særlig godt til brug i byen, da den er meget lidt pladskrævende og kan foregå i en lukket beholder hjemme under køkkenvasken. Udover at man kan kompostere sit eget bioaffald, får man en fantastisk plantejord og gødning som bonus.
Bokashi adskiller sig fra andre komposteringsmetoder ved at være en slags fermentering, der accelererer omdannelsen af organisk affald til næring til jorden. Metoden er bæredygtig, fordi både kul- og næringsstoffer forbliver bundet i materialet, og når man anvender komposten fra sin bokashi, tilføres jorden vigtige næringsstoffer og nedbrudt organisk materiale.
Workshoppen kan afholdes både fysisk i Træstubben og som en digital workshop, så vi overholder de gældende restriktioner.
Projektbeskrivelse ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter,
- en bokashiworkshop i Træstubben.
- at der afsættes 4.800 kr. til projektet.
Økonomi
Konsulent, undervisning og forberedelse = 4.000 kr.
Materialer (evt.) = 800 kr.
I alt 4.800 kr.
Videre proces
Miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.