Mødedato: 24.02.2021, kl. 18:00
Mødested: Online

Beslutning om forårsprogram for Naturformidling i Træstubben

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om projekt Forårsprogram for Naturformidling i Træstubben.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg har besluttet, at en stor del af arbejdet med den lokale miljøopgave ligger i Træstubben, der er lokaludvalgets natur- og miljøværksted for børn, som indgik i overdragelsen af ansvaret for det lokale miljøarbejde.

På det ordinære møde i januar 2021 godkendte lokaludvalget budgetoverslag og årsplan 2021 for Træstubben:  https://www.kk.dk/node/14430/20012021/edoc-agenda/fd896cbf-5493-44f7-a7…

Indstilling

  1. Formanden foreslår, at Vesterbro Lokaludvalg beslutter forårsprogrammet for naturformidling for børn i Træstubben. 
  2.  at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 39.000 kr. til projektet.

Problemstilling

Naturformidlingen for børn i Træstubben har til formål at give Vesterbros mindre børn en glæde for og nysgerrighed på naturen, erfaring med økosystemer og bæredygtighed og en basal naturforståelse, som nærheden til naturen danner grundlag for, og som kan være svær at finde midt på Vesterbro.

Fra marts til juni udbyder vi derfor workshops om natur og miljø fordelt på 12 workshopdage med 4 workshops pr. dag en gang ugentligt. Målgruppen er børnehavegrupper, 0. klasser og KKFO’er i grupper af max 15 børn pr. workshop. 

I alt har 720 børn mulighed for at deltage i workshops i Træstubben i foråret 2021.

Netværket af institutioner, der er brugere af Træstubben kan også tilmelde deres børnegrupper og herigennem hente inspiration til, hvordan de selv kan lave natur- og miljøformidling, når de er i Træstubben.

Om nødvendigt tilpasser vi de planlagte workshops til et digitalt format, der forholder sig til gældende restriktioner, så børnene fortsat kan få naturformidling.

Projektbeskrivelse ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter,

  1. forårsprogrammet for naturformidling for børn i Træstubben. 
  2.  at der afsættes 39.000 kr. til projektet.

Økonomi

Budget pr workshopforløb
4 workshopdage à 2.300 kr. = 9.200 kr.
Forberedelse pr forløb = 3.250 kr.
Materialer max. = 550 kr.
I alt pr. forløb = 13.000 kr.

Budget for 3 workshopforløb à 4 workshopdage med i alt 48 workshops:
I alt for 3 forløb á 13.000 kr. =  39.000 kr.

Videre proces

Miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top