Orientering fra følgegruppen til Kødbyens Mad og Marked
Lokaludvalget orienteres om arbejdet i følgegruppen for Kødbyens Mad og Marked.
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
-
At tage orienteringen fra følgegruppen om Kødbyens Mad og Markeds arbejde til efterretning.
Problemstilling
Kødbyens Mad og Marked åbnede den 4. april 2015. Som sparringspartner til markedet blev der nedsat en følgegruppe, der bistår operatørerne bag markedet med råd og vejledning, kontakter mv. så markedet udvikles i en positiv retning. Der er ligeledes nye planer på vej for Kødbyen. Bland andet havde lokaludvalget i november 2015 Den hvide Kødby – udarbejdelse af lokalplan og forslag til Kommuneplanstillæg i intern høring, og i sommeren 2016 åbner Halmtorvet 17 som nyt fikserum på Vesterbro.
Lokaludvalget udpegede i februar 2015 Erik Willumsgaard som lokaludvalget repræsentant i følgegruppen. Erik Willumsgaard orienterer om følgegruppens hidtidige arbejde og om eventuelle nye behov mv. i forbindelse med den kommende udvikling af området.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningen.
Videre proces
Besluttes på mødet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Lokaludvalget besluttede at ville arbejde for, at markedsdelen bliver større.
Protokolbemærkning:
Bruno Schwede ønskede, at der også arbejdes for at gøre noget ved forureningen.