Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby er et ud af 60 frivilligcentre i Danmark og dækker området Vesterbro, Kgs. Enghave og Valby.
Frivilligcentrenes mission er at fremme lokal frivillighed - og bidrage til social forandring og sammenhængskraft ved at samle foreninger, borgere, kommune og virksomheder om aktuelle sociale udfordringer.
Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby er omdrejningspunkt for det lokale frivillige arbejde, og det har til formål at støtte, udvikle og fremme den frivillige sociale indsats med primært fokus på sårbare og socialt udsatte mennesker.
Frivilligcenteret arbejder for:
- at støtte, synliggøre og inspirere det eksisterende frivillige arbejde og at hjælpe nye initiativer i gang
- at mobilisere flere frivillige, skabe mangfoldige muligheder for deltagelse og gøre det lettere at finde hjælp i de frivillige foreninger.
- en mere helhedsorienteret social indsats ved at skabe bedre netværk og samarbejde på tværs af de forskellige foreninger, kommunen, virksomheder eller andre relevante samarbejdspartnere
- at gøre opmærksom på og debattere frivilligt socialt arbejde for at sikre og forbedre rammer og vilkår for den frivillige sociale indsats.
Lige i øjeblikket er Frivilligcenteret særligt optaget af, hvordan der kan skabes mere samarbejde på tværs af sektorer: Hvordan skabes nye fælles løsninger på de udfordringer (lokal)samfundet står overfor, og hvordan kan borgere/frivillige inddrages i disse processer? Det vil derfor være interessant at drøfte Lokaludvalgets holdninger og input til dette.