Ansøgning om støtte til "hverdaghistorier DUGNAD"
Ansøgning om støtte til "hverdaghistorier DUGNAD"
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 23. oktober 2008
6. Ansøgning om støtte til "hverdaghistorier DUGNAD"
VES 169/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget støtter
projektet. 2. at der afsættes 18.000
kr. af puljemidlerne til projektet. Vesterbro Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 23.
okt. 2008 at støtte projektet med 18.000 kr. af puljemidlerne for 2008. |
PROBLEMSTILLING
Dugnad Vesterbro ansøger Lokaludvalget om støtte til projektet "Hverdagshistorier fra Dugnadbussen".
Projektet forventes gennemført i november og december 2008 og henvender sig til stofmisbrugere, beboere, erhvervsdrivende, institutioner, turister og besøgende på Vesterbro.
Siden august har Dugnad med hjælp fra Lokaludvalget haft sin sundhedsbus ude på Vesterbros gader for at møde stofmisbrugerne i øjenhøjde. I bussen tilbydes der en kop kaffe, sund mad og muligheden for at komme til orde. Bussen og dens aktiviteter er blevet mødt utroligt positivt.
Dugnad ønsker i samarbejde med Lokaludvalget at formidle erfaringer og historier fra bussen, således at beboerne på Vesterbro og andre interesserede får mulighed for at følge med i projektet på tættere hold. Dugnad vil gerne være talerør for de stofmisbrugere, der bruger sundhedsbussen og samtidig dokumentere mødet mellem "os" og "dem" og beskrive hvad det er der sker, når beboere kommer på gaden og involverer sig i stofmisbrugernes hverdag.
Formålet med projektet er således dels at videreformidle stofmisbrugernes historier, deres syn på os og mødet mellem stofmisbrugerne og sundhedsbussen og dels at involvere vesterbro-borgerne i aktiv deltagelse.
Dugnad Vesterbro søger om midler til at formidle disse historier og erfaringer gennem en række artikler og billeder, der skal formidles i det offentlige rum via væg-til-væg-aviser og via Lokaludvalgets og Dugnads hjemmeside.
Historierne vil blive til ved at lade en journalist følge sundhedsbussen rundt i kvarteret i november og december. Journalistens arbejde vil bestå af både reportager, protrætter og nyheder. Udover den traditionelle formidling via nettet, ønsker Dugnad også at gøre historierne tilgængelige på Vesterbros gader. I december vil der således løbende blive udformet en serie på tre plakater i avis-layout, der med en uges mellemrum hænges op på gaderne som en føljeton.
Udover de ovenfor beskrevne mål, er det også håbet at projektet kan opnå opmærksomhed i større medier, således at kendskabet til stofmisbrugerne, sundhedsbussen og den aktiviteter kan nå et endnu større publikum. Som led i pr-strategien er det således hensigten at forsøge at få historierne formidlet gennem større medier.
Ud af et samlet budget på 26.000 kr. ansøges Lokaludvalget om 18.000 kr.
LØSNING
Forretningsudvalget
indstiller til Lokaludvalget, at projektet støttes med 18.000 kr.
BILAG
Ansøgning
om tilskud til Hverdagshistorier fra DUGNAD-bussen.