Ansøgning om støtte til Frivilligmagasin II
Ansøgning om støtte til Frivilligmagasin II
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 23. oktober 2008
13. Ansøgning om støtte til Frivilligmagasin II
VES 170/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget støtter
Frivilligmagasin V-SV 2. at der afsættes 10.000
kr. af puljemidlerne til projektet Eller 3. at Lokaludvalget afslår
ansøgningen Vesterbro Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 23.
okt. 2008 at give projektet afslag. Beslutningen blev taget ved afstemning. Til støtte for at bevilge 10.000 kr. stemte 4 for, 8 imod og 3 undlod at stemme. |
PROBLEMSTILLING
Frivilligcenter V-SV ansøger Lokaludvalget om støtte til udgivelse af Frivilligmagasinet.
Lokaludvalget imødekom d.19.06.08 en ansøgning fra Frivilligcenter V-SV om støtte til Frivilligmagasinet. I den forbindelse opfordrede Lokaludvalget til en øgning af oplaget på magasinet. Denne anmodning ønsker Frivilligcenteret V-SV at imødekomme og påtænker at fordoble oplaget fra 1000 til 2000stk.
Magasinet skal udkomme i november 2008 og distribueres forskellige steder i bydelen.
Frivillighedsmagasinet henvender sig både til borgere og foreninger og har til formål at synliggøre frivilligt socialt arbejde på Vesterbro og Kgs. Enghave. Magasinet skal dels være et artikelmagasin og samtidig kunne bruges som et praktisk opslagsværk, hvor der gives en overskuelig foreningsoversigt over de frivillige sociale foreninger indenfor bydelen. Udover at udbrede kendskab til frivilligt arbejde er formålet ligeledes at udvide forståelsen for hvad frivilligt socialt arbejde er og give borgere i bydelen mulighed for at tage direkte kontakt til foreninger.
Ved at skabe et større kendskab til frivilligt socialt arbejde på Vesterbro, forventes det at magasinet vil være med til at skabe dialog og debat om bydelens sociale profil og lokale fælles identitet. Frivillighedsmagasinet vil skabe en fælles platform for de repræsenterede frivillige sociale foreninger. Dette vil være med til at styrke netværket og samarbejdet på tværs af bydelens frivillige sociale foreninger.
Magasinet udarbejdes i et samarbejde mellem bydelens foreninger og Frivillighedscenter V-SV, med sidstnævnte som primus motor. Reklamefirmaet Tænkeboks står for layout og trykning og bistår desuden med løbende faglig sparring.
Ud af et samlet budget på 122.475 kr. ansøg es Lokaludvalget om 27.000 kr. til tryk af 1000 stk. af Frivilligmagasinet.
LØSNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at projektet enten støttes med 10.000 kr.
eller at projektet afvises.
BILAG
Ansøgning om støtte til Frivilligmagasin.