Mødedato: 23.10.2008, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til Musical for Vesterbros Piger

Ansøgning om støtte til Musical for Vesterbros Piger

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 23. oktober 2008

 

 

10.      Ansøgning om støtte til Musical for Vesterbros Piger

VES 166/2008

 

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg

 

1. at Lokaludvalget beslutter at støtte projektet "Musical for Vesterbros Teenagepiger" med det ansøgte beløb for 2009: 11.900 kr.

2. at der afsættes 11.900 kr. af puljemidlerne for 2009, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 23. okt. 2008 at støtte projektet med 11.900 kr. af puljemidlerne i 2009.

 

Rikke Posborg, suppleant for Johannes Bertelsen, var inhabil og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet.

 

PROBLEMSTILLING

Pia Mortensen ved Settlementets Socialpædagogiske Fritidsforanstaltning søger Lokaludvalget om støtte til projektet "Musical for Vesterbros Teenagepiger".

Projektet starter op i oktober 2008 og afsluttes med forestillinger i slutningen af februar 2009. Målgruppen er piger på Vesterbro mellem 13 – 18 år. Arrangørerne er åbne for deltagelse fra alle piger i denne alder, men vil specielt henvende sig til de teenagepiger, der har en problematisk tilværelse og ikke benytter andre fritidstilbud.

 

Arrangørerne oplever i deres daglige arbejde at der er en gruppering af pigerne i forhold til skoler og geografi. Konflikter medfører, at kun en af grupperne kommer i pigeklubben. Settlementet vil derfor samle teenagepiger fra Vesterbro på tværs af skoler, uddannelsesinstitutioner, etnicitet og boligområder, altså på tværs af 'territorier og kliker' om et fælles projekt, der kan styrke pigernes fællesskabsfølelse, selvværd, samarbejdsevner, livsglæde og kreativitet. I samarbejde med instruktøren Katrine Syberg Ortega iværksættes en pigemusical, hvor pigerne fra Vesterbro kan fortælle om deres liv gennem drama, musik og dans.

 

Pigerne skal primært arbejde med skuespilteknik, sang, musik, sangtekster og koreografi. Projektet afsluttes med at pigerne laver forestillinger rundt omkring på Vesterbro – både for børn og unge på skolerne, men også annoncerede forestillinger for alle interesserede.

 

Ud af et budget på 25.000 kr. søges Lokaludvalget om 25.000 kr. til at dækning af omkostningerne til kostumer, kulisser, løn til instruktør og hjælpere til m usik, lyd, lys og teknik, gaver til evt. frivillige, reklame for projektet og reklame for forestillingerne og let forplejning til pigerne.

 

Da projektet løber af staben henover årsskiftet, er ansøgningen delt således, at der for 2008 søges om 13.100 kr. og at der for 2009 søges om 11.900 kr.

 

På Lokaludvalgsmødet i sep. 08 besluttede lokaludvalget at støtte den del af projektet, der regnskabsmæssigt ligger i 2008 med 13.100 kr.. Endvidere blev behandlingen af den del af projektet, der regnskabsmæssigt ligger i 2009, indtil mødet d. 23. oktober hvor det forventes, at lokaludvalgets budget for 2009 er fastlagt.

 

LØSNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at Lokaludvalget beslutter at støtte projektet "Musical for Vesterbros Teenagepiger" med det ansøgte beløb for 2009: 11.900 kr.

 

BILAG

  • Ansøgning om tilskud til en Musical for Vesterbros Teenagepiger

 



 

Til top