Mødedato: 23.08.2023, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Høring af skitseprojekt for Valdemarsgade og Saxogade

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte høringssvarene.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg drøftede høringerne på Lokaludvalgets møde d. 21. juni 2021 og besluttede, at bede TMU om at arbejde med sagen og udarbejde udkast til høringssvar til godkendelse på lokaludvalgsmødet i august.

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg godkender TMUs kommentarer til høringerne.

Problemstilling

I Budget 2022 blev der afsat en pulje til grønne bylivsgader i København.

Den 31. januar 2023 udløb fristen for at borgere kunne indsende idéer til projektområder, og efterfølgende har en faglig arbejdsgruppe udpeget 10 områder, hvor der i samarbejde med borgergrupperne er blevet udarbejdet skitseforslag. På Vesterbro drejer set sig om et projekt i Valdemarsgade og et projekt i Saxogade. Skitseprojekterne er nu sendt i høring i de relevante lokaludvalg. Høringsfristen er d. 31. august 2023

Formålet med høringen er at berørte borgere og interessenter i projektets umiddelbare nærområde skal hjælpe til at nuancere og kvalificere den lokale opbakning til de enkelte projekter. Høringskommentarerne indgår i udvælgelsen af skitseprojekter og som bilag, når projekterne forelægges Teknik- og Miljøudvalget forventeligt i januar 2024.

Udover lokaludvalgshøringen, sender forvaltningen også projektet i høring via blivhoert.dk. i hele august måned.

Teknik- og Miljøforvaltningen beder Lokaludvalgene om i deres høringssvar, at fokusere på følgende 3 overordnede emner:

  • Oplysninger om planlagte aktiviteter i eller omkring projektområdet
  • Argumenter for de forskellige tiltag i projektområdet
  • Argumenter imod de forskellige tiltag i projektområdet

I linket til dagsordenspunktet 21. juni findes procesplan samt for henholdsvis Valdemarsgade og Saxogade: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-21062023/referat/punkt-9

  1. Udfyldt idé-skabelon
  2. Oversigt over eksisterende forhold for gaderne
  3. Situationsplan
  4. Skitseforslag.

TMU drøftede de to høringer på deres seneste møde. Udvalget har ingen bemærkninger.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg Godkender, at der ikke er bemærkninger til høringerne.

Økonomi

-

Videre proces

Sekretariatet skriver til forvaltningen og kvitterer for at være inddraget i processen.

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg Godkendte, at der ikke er bemærkninger til høringerne.
Til top