Beslutning om afsættelse af midler til Netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende afsættelse af midler til Netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro. Midlerne tages fra lokaludvalgets budget for 2025.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter i alt 5.000 kr. fra disponeringen i egne projekter budget 2025 til afviklingen af Netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro.
Problemstilling
Kultur-, Fritid-, Børn- og ungeudvalget (KFBU)har været i dialog med DGI Storkøbenhavn, Brobold og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune om mulighederne ved at samarbejde om et netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro.
DGI Storkøbenhavn og Kultur- og Fritidsforvaltningen har gode erfaringer med lignende tiltag i andre bydele, men et netværksmøde for idrætsaktører har medført bedre samarbejde blandt bydelens foreninger samt bedre dialog i et formaliseret Idrætsnetværk i bydelen.
Men udgangspunkt i disse erfaringer samt Vesterbro Lokaludvalgs ønske om at understøtte netværk i bydelene, indstilles at man i fællesskab arbejder for en lignende model på Vesterbro.
Projektet skriver sig yderligere ind i Lokaludvalgets bydelsplan, herunder bydelsplanens fokus på børn og unges trivsel.
Projektet har et langsigtet mål om bedre adgang til idrætstilbud på Vesterbro, så flere børn og unge tilknyttes en idrætsforening og er foreningsaktive. Det er bevist, at tilknytning til foreningslivet er et paramenter for børn og unges fysisk og psykiske trivsel generelt.
Hvis indstillingen godkendes, arbejdes videre med følgende:
Netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro med afvikling i starten af juni 2025, hvor foreningerne inviteres til følgende:
- Indblik i data og udfordringer for idrætten på Vesterbro
- Konkretisering af fælles udfordringer. Generelle og bydelsspecifikke
- Drøftelse af, om der er punkter hvor det giver mening af samarbejde mere
- Drøftelse af, om det giver mening at samles om et idrætsnetværk på Vesterbro
- Platform for at arbejde for den uorganiserede idræt samt faciliteter hertil.
Et evt. idrætsnetværket skal som udgangspunkt forankres i DGI Storkøbenhavn.
Planlægningen af det aktuelle møde sker i et samarbejde mellem Vesterbro Lokaludvalg, DGI Storkøbenhavn, Brobold og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg afsætter i alt 5.000 kr. fra disponeringen i egne projekter budget 2025 til afviklingen af Netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro.
Økonomi
Afviklingen af et netværksmøde for idrætsaktører på Vesterbro har følgende budget:
- Kaffe / te: 2000 kr.
- Anden forplejning: 1000 kr.
- Uforudsete udgifter: 2000 kr.
I alt: 5.000 kr.
Det indstilles, at midlerne tages fra disponeringen i egne projekter budget 2025
Videre proces
DGI Storkøbenhavn, Brobold, Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune og Vesterbro Lokaludvalg (sekretariatet og KFBU) arbejder videre med planlægningen af mødet.