Høring vedr. medlemsforslag om udeservering på Viktoriagade
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at anvende Lokaludvalgets borgerpanel indenfor en nærmere afgrænset geografi og ud fra den foreslåede spørgeramme.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt en høring til Vesterbro Lokaludvalg vedrørende medlemsforslag om udeservering på Viktoriagade.
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune besluttede den 24. februar 2025 at pålægge forvaltningen at udarbejde en sag til politisk behandling, som undersøger muligheden for at give arealmæssig udvidet tilladelse til udeservering på Viktoriagade.
Baggrunden for medlemsforslaget er en beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget i 2013, hvor barer og restaurationer på Viktoriagade fik mulighed for at inddrage et antal parkeringspladser til udeservering. Dette skete som led i en indsats mod bl.a. handel med stoffer, trusler og anden utryghedsskabende adfærd i området, idet det blev vurderet, at en øget tilstedeværelse af gæster ville bidrage til at skabe en mere tryg gade. Forvaltningen erfarer dog, at ordningen ikke har været anvendt i de senere år.
Forvaltningen ønsker derfor et høringssvar fra lokaludvalget, som belyser, hvorvidt der i området er lokal interesse for sådanne arealmæssige udvidelser af udeserveringstilladelser på Viktoriagade, herunder om en sådan ordning anses for at have en positiv effekt på bylivet og trygheden i området.
Forvaltningen forholder sig positivt til inddragelse af lokaludvalgets borgerpanel, i det omfang det skønnes relevant.
Forvaltningen anmoder om en skriftlig tilbagemelding senest den 23. maj 2025, således at lokaludvalgets bemærkninger kan inddrages i forvaltningens behandling af sagen.
Løsning
Forretningsudvalget har drøftet muligheden for at bringe Lokaludvalgets borgerpanel i spil i forbindelse med høringen.
Forretningsudvalget har udarbejdet følgende udkast til spørgeramme, som omdeles på lokaludvalgsmødet.
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at anvende Lokaludvalgets borgerpanel indenfor en nærmere afgrænset geografi og ud fra den foreslåede spørgeramme.
Økonomi
-
Videre proces
-