Mødedato: 23.04.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Ekstraordinær behandling af puljeansøgning

Vesterbro Lokaludvalg har afsat 700.000 kr til VesterbroPuljen i 2014. Der har været et nedbru i ansøgningssystemet og muligvis er det derfor at denne ansøgning ikke har været tilgængelig for sekretariatet tidligere, men den er indsendt rettidigt i forhold til ansøgninsgfristen den 15. februar 2014, og skal derfor behandles på Lokaludvalgsmødet den 23. april 2014.

Indstilling og beslutning

Formandskabet forslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at støtte ansøgningen med det fulde beløb på 32.000 kr.

Problemstilling

1. Gratis gadeteater for hele familien (2014-0076581), ansøgt beløb 32.000 kr.
Campingteatret har et ønske om at spille 4 forestillinger som et gratis tilbud til Vesterbros børnefamilier i Enghaveparken. En forestilling om dagen, to dage i juni og to dage i august 2014. Campingteatret er et gadeteater som henvender sig til det brede publikum på markedspladser, festivaler, campingpladser m.m. Forestillingen 2014 vil handle om det lille omrejsende cirkus ”Cirkus Mustacio”. Vesterbro Campingteatret har i 2013 haft stor succes med at spille for de lokale på Nørrebro og Frederiksberg. Forestillingerne har samlet børnefamilier, turister, fritidsordninger og andre beboere til en god, fælles oplevelse. Scenografi og kostumer er oftest lavet af genbrugsmateriale. Vi bruger et minimum af strøm. Kun almindelig 220 v.

Periode 01.06-01.08.14
samlet budget 32.000 kr.
Indstilling Formandskabet har behandlet ansøgningen på møde den 9. april 2014 og indstiller at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 32.000 kr

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om det vil følge formandskabets indstillinger for ansøgningen.

Økonomi

Midlerne bevilges fra Vesterbro Lokaludvalgs puljemidler under VesterbroPuljen for 2014.

Vesterbro Lokaludvalg har afsat 700.000 kr til VesterbroPuljen. Disse midler uddeles efter ansøgning fire gange årligt.

Lokaludvalget har inden mødet den 23. april 2014 brugt 469.800 kr. fra Vesterbropuljen, og inden behandlingen af denne ansøgning er der således 230.200 kr. tilbage i Vesterbropuljen.

Beslutning

Det blev efter afstemning besluttet at støtte med 10.000 kr. til løn og transport.

For at støtte med 10.000 kr. stemte 7 (Malene Mørkbak Bruun, Frans Luja Madsen, Mathias Lund Bach, Ole Rindtoft, Svend Erik Gimm, Ivan Christensen, Ena Juhl). For at støtte med 32.000 kr. stemte 2 (Thomas Warburg, Carsten Clausen). For at støtte med 0 kr. stemte 4 (Mikael Stenstrup, Thomas Egholm, Jørgen Krause, Jesper Møller Pedersen).
Til top