Mødedato: 23.02.2022, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal Haraldssalen 1758 København V

Beslutning om udtalelse i forbindelse med nedsættelse af Københavns Nattelivsudvalg

Se alle bilag

Vesterbro Lokaludvalg skal godkende udtalelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. proces for nedsættelse af Københavns Nattelivsudvalg.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg behandlede på ordinært møde 19. januar 2022, pkt. 7 "Orientering om udpegning af medlemmer til Københavns Nattelivsudvalg". Punktet kan læses ved at følge linket: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-19012022/referat/punkt-7

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at lokaludvalget godkender udtalelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. proces for udpegning af beboerrepræsentanter til Københavns nattelivsudvalg.

Problemstilling

På Vesterbro Lokaludvalgsmøde d. 19. januar 2022, under pkt. 7, blev der orienteret om at der på tværs af lokaludvalgene var besluttet, at hvert lokaludvalg skulle pege på to kandidater, hvorefter den endelige prioriterede liste skulle vedtages på formændenes LUFT- møde d.18. januar.

På LUFT-mødet d. 18. januar blev det besluttet,

  • at Indre By Lokaludvalg skulle udpege en repræsentant for lokaludvalgene til Nattelivsudvalget. Østerbro Lokaludvalg skulle repræsenteres som suppleant til posten.
  • at Vesterbro Lokaludvalg skulle udpege en beboerrepræsentant til nattelivsudvalget. Christianshavn Lokaludvalg skulle udpege en suppleant til posten.
  • at Nørrebro Lokaludvalg skulle udpege en beboerrepræsentant til nattelivsudvalget. Amager Vest Lokaludvalg skulle udpege en suppleant til posten.

Den 20. januar 2022 vedtog Borgerrepræsentationen endeligt at nedsætte Københavns Nattelivsudvalg, herunder processen for udpegning af medlemmer. Borgerrepræsentationen godkendte nedsættelsen af Nattelivsudvalget med en række ændringer, herunder:

  • "At der skal være 1 repræsentant for lokaludvalgene og 2 repræsentanter for beboerne i Nattelivsudvalget”
  •  "At lokaludvalgene skal udpege beboerrepræsentanter, som er bosiddende i de områder, der er udpeget som restriktive zoner i Restaurations- og Nattelivsplan 2021".

Borgerrepræsentationens beslutning den 20. januar 2022 vedr. nedsættelse af Nattelivsudvalget er tilgængelig på Københavns Kommunes hjemmeside, se link her:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-20012022/referat/punkt-9

Løsning

Forretningsudvalget drøftede Borgerrepræsentationens beslutning vedr. processen for udpegning af medlemmer til Nattelivsudvalget på sit møde d. 2. februar 2022. Forretningsudvalget vedtog, at indstille til Vesterbro Lokaludvalg, at beslutte en udtalelse til Kultur- og Fritidsudvalget, med ønske om bredere repræsentation end beboerrepræsentanter udelukkende fra de såkaldte restriktive zoner i Restaurations- og Nattelivsplan 2021. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forretningsudvalget udarbejder endelig udtalelse på baggrund af eventuelle input fra Vesterbro Lokaludvalg, og sekretariatet sender lokaludvalgets udtalelse til medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte udtalelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. proces for nedsættelse af Københavns Nattelivsudvalg.
Til top