Mødedato: 23.02.2022, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal Haraldssalen 1758 København V

Besøg af Overborgmesteren

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg får besøg af Københavns Overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen. Overborgmesteren deltager i mødet fra kl. 18.00 - 19.00.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg drøftede på deres møde d. 19. januar 2022 programmet for mødet med Overborgmesteren. Forretningsudvalget har efterfølgende lavet en endelig planlægning og opsamling af punkter. Overborgmesteren er orienteret om, hvilke punkter Lokaludvalget ønsker at diskutere.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at lokaludvalget følger det planlagte program for mødet med Overborgmesteren

Problemstilling

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er inviteret til at deltage i lokaludvalgsmødet den 23. februar. Forud for mødet er der afsendt et brev til Overborgmesteren med en kort bekskrivelse af de punkter, som lokaludvalget ønsker at drøfte med Overborgmesteren. Brevet er vedhæftet som bilag.

Der tegner sig to klare hovedoverskrifter for mødets dialog:

  • Stofscenen på Vesterbro
  • Byudviklingen på Godsbaneterrænet

Plan for mødets afvikling:

  • 10 minutter velkomst fra formand Thomas Egholm (2 min) og Sophie Hæstorp Andersen / indledning (8 min)
  • 10 minutter den åbne stofscene og den sociale indsats på Vesterbro

Herefter

  • 25 minutter Godsbaneterrænet;

Herefter 15 minutter

  • 5 minutter Enghave Plads
  • 5 minutter Trafik
  • 5 minutter kultur- og fritid

Løsning

Lokaludvalget følger det planlagte program for mødet

Lokaludvalget går i dialog med Overborgmesteren inden for de planlagte områder.

Økonomi

Dette punkt har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Videre proces

Lokaludvalget tager dialogen med Overborgmesteren til orientering

Beslutning

Besøg af Overborgmesteren forløb planmæssigt.

Til top