Beslutning om bidrag til genoptryk af folder til turister vedr. cykelregler
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter henvendelsen fra Indre By Lokaludvalg omkr. genoptryk af folder til turister med information om cykelregler
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. til genoptryk
Problemstilling
Indre By Lokaludvalg har henvendt sig vedr. genoptryk af en folder til turister med cykelregler, som Østerbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg var med til at betale i 2018. Folderen blev lagt ud til cykeludlejere, hoteller, uddannelsesinstitutioner mv. Folderen har været populær og nu er der ikke flere.
Henvendelsen fra Indre by Lokaludvalg ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter henvendelsen
Vesterbro Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. til genoptrykket.
Økonomi
Der bevilget 5.000 kr. til genoptryk af folderen. Midlerne tages fra ikke disponerede midler til egne projekter.
Videre proces
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning og står for den videre koordinering.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Vesterbro Lokaludvalg vil opfordre til, at det tilføjes folderen, at det er farligt at cykle, og at man bør bruge cykelhjelm. Ligeledes bør det fremgå, at Vesterbro Lokaludvalg støtter brochuren.