Beslutning om proces for hørinssvar vedr. Spildevandsplan 2018
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beder Teknik- og Miljøudvalget om at lave et udkast til høringssvar til godkendelse på lokaludvalgets møde i februar.
Problemstilling
Københavns Kommune skal som alle andre kommuner lave en spildevandsplan, der definerer håndteringen af spildevand, herunder regnvand.
Forslag til Spildevandsplan 2018 er som erstatning for den nuværende plan fra 2008, da der er kommet ny viden om udfordringer på spildevandsområdet.
Udfordringerne handler om manglende kapacitet på byens renseanlæg og i byens kloaksystem. Renseanlæggene Damhusåen og Lynetten skal udbygges, så de kan håndtere fremtidens større spildevandsmængder, som skyldes befolkningstilvækst og øgede regnmængder. Belastningen på kloakken skal mindskes ved af håndtere regnvandet ved siden af fælleskloakken så spildevand på gaden og overløb til havnen og andre vandområder undgås. Endelig er der en udfordring med manglende styr på spildevandshåndteringen i en række kolonihaver.
For at imødegå disse udfordringer og dermed sikre vandmiljøet, badevandskvaliteten og byen mod fremtidige skybrud gennemføres en række nye indsatser:
- Udbygning af renseanlæg
- Separatkloakering i en del af kommunen
- Kloakering af en række kolonihaver
- Begrænsning af udledninger fra overløbsbygværker
Spildevandsplanen er i høring frem til den 28. februar 2019.
Høringsmaterialet ligger på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-spildevandsplan-2018
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beder Teknik- og Miljøudvalget om at udarbejde et udkast til høringssvar til godkendelse i lokaludvalget på det ordinære møde i februar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget
Videre proces
Lokaludvalget skal godkende høringssvar på det ordinære møde i februar.