Beslutning om bevilling af midler - Vesterbropuljen
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår,
-
at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om ansøgningen Farvel til Ensomheden.
Problemstilling
Der blev ikke truffet beslutning om ansøgningen Farvel til ensomheden på mødet den 13. juni og ansøgningen behandles og besluttes på dette møde på baggrund af ansøgning samt eftersendt artikel og budget.
Farvel til ensomheden – ansøgt 21.800 kr.
'Farvel til ensomheden' handler om udsatte borgere i København og Frederiksberg Kommune, som lever med psykisk sygdom og ensomhed. Projektet indeholder en besøgs- og følgevens-ordning, hvor projektkoordinator er godt i gang med at skabe kontakt mellem frivillige besøgsvenner og borgere, der pga. den psykiske lidelse har svært ved alene at opsøge sociale aktiviteter.
a. Puljeudvalget er umiddelbart positivt indstillet, men mangler mere information. Sekretariatet skriver til ansøger om specificeret budget, svar på hvem er projektleder samt præcis projektbeskrivelse og artikel fra SIND.
b. Sekretariatet har været i kontakt med ansøger. Projektleder er lig med ansøger. Opdateret projektbeskrivelse/ budget samt artikel kan findes på Medlemmernes side.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter projektet og træffer herefter beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen.
Økonomi
Der er 238.360 kr. tilbage i Vesterbropuljen og Lillepuljen, til de resterende 2 ansøgningsrunder til de to puljer samt til Vesterbropuljens behandling på indeværende møde.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes, for at støtten kan udbetales.
Kommende ansøgningsrunder til Vesterbropuljen/Lillepuljen 2018 er henholdsvis d. 15. august og d. 15. oktober.
Beslutning
Bemærk at disponibelt beløb er: 125.946 kr., jf. forrige dagsordenspunkt(punkt 7: Status på puljemidler og egne projekter).
Projektet blev bevilget det ansøgte beløb: 21.500 kr.(nyt budget).