Mødedato: 22.08.2018, kl. 18:00
Mødested: Kontaktcenteret Vesterbro, Valdemarsgade 21, 1665 København V

Meddelelser

Se alle bilag
.

Midlertidig skole på Enghave Brygge

Vesterbro Lokaludvalg har afgivet høringssvar vedr. Midlertidig skole på Enghave Brygge. Høringsperioden har været mellem to lokaludvalgsmøder, hvorfor høringssvaret er udarbejdet af Kultur-Fritid, Børne og ungeudvalget efter drøftelser i Forretningsudvalget.

Svaret ligger som bilag.

KPS18

Lokaludvalget har afgivet svar vedr. den interne høring i forbindelse med Kommuneplansstrategien, jf. beslutning på ordinært møde 13. juni.

Svaret ligger som bilag.

Pumpestation

Vesterbro Lokaludvalg har afgivet høringssvar vedr. pumpestation. Høringsperioden har været mellem to lokaludvalgsmøder, hvorfor høringssvaret er udarbejdet af Teknik- og Miljøudvalget.

Svaret ligger som bilag.

Drøftelse af lokaludvalgskonstruktionen

Overborgmesteren har henvendt sig til lokaludvalgene vedr. inddragelse i forbindelse med eventuelle ændringer af Lokaludvalgskonstruktionen.

Gruppeformændene har drøftet lokaludvalgskonstruktionen på et møde inden sommer. Til november skal de igen drøfte mulige modeller for Lokaludvalg/borgerinddragelse. Modellerne skal udvikles på baggrund af drøftelser med lokaludvalgene, lokaludvalgsformændene og sekretariatet.

Brevet ligger som bilag.

Frigader

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget en henvendelse vedr. Frigader, som er på Lokaludvalgets teknik- og miljøudvalgs næste møde.

Henvendelse ligger som bilag.

Invitation til dialogmøde vedr. forskrift for udendørsarrangementer

Mødet afholdes tirsdag den 4. september kl.17.00-19.30, i mødelokale ”Kgs. Nytorv”, på Njalsgade 13, 1.sal, 2300 Kbh S.Såfremt man ønsker sekretariatet skal tilmelde en til mødet, skal der sendes en mail herom senest 29. august til jwo@ kk.dk.

Se invitation som bilag.

Cykeltur med Teknik- og Miljøborgmesteren

Vesterbro Lokaludvalg var på cykeltur med borgmesteren 9. august, hvor man besøgte Otto Busses Vej, Enghave Plads og Litauens Plads.

Beslutning

Meddelelser fremkommet mundtligt på mødet:

Seminar
Husk seminar 8. september. Der sendes en mail rundt med program og tilmeldelsesfrist. Fokus er kommunikation og årshjul og lokaludvalgsperiode.


Til top