Beslutning om høringsproces i forbindelse med høring af Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-2022
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Social- og Beskæftigelsesudvalget til at udarbejde et høringssvar, med input fra Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har fået Københavns Kommunes forslag til Integrationspolitik 2019-2022 i høring. Høringsfristen er 19. september kl. 12, hvor lokaludvalget har møde. Det har ikke været muligt, at få ændret høringsfristen, men der er muligt at eftersende en endelig godkendelse af høringssvaret den 20. september.
Høringsmaterialet ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Social- og Beskæftigelsesudvalget til at udarbejde et høringssvar med input fra Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget, der indsendes rettidigt. Vesterbro Lokaludvalg kan eftersende en endelig godkendelse den 20. september.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Social- og Beskæftigelsesudvalget udarbejder et høringssvar med input fra Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget, der indsendes rettidigt. En eventuel endelig godkendelse kan eftersendes den 20. september.