Orientering om projekter vedr. Busnet 2019 på Vesterbro
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om projekter vedr. Busnet 2019 på Vesterbro til efterretning.
Problemstilling
I Budget 2017 blev der afsat 15 mio. kr. til at udføre anlægstiltag, der tilpasser det strategiske busnet til Cityringens åbning i 2019, således at de nye A-busser kan komme rundt i byen.
Det samlede Busnet 2018 har været sendt i høring i 2017 af ØKF inden politisk behandling. Derfor er dette blot en orientering.
Projektet indeholder 7 nødvendige tiltag, hvoraf de 2 er på Vesterbro:
-
Vesterbrogade v. Bernstorffsgade. Krydset ombygges i den vestlige tilfart, hvor lokalbanen i nedlægges, og hele kørebanen forskubbes mod venstre. 3 træer fældes.
-
Vester Fælledvej mellem Ny Carlsbergvej og Lyrskovgade. To nye busstoppesteder etableres. 7 p-pladser nedlægges.
I forbindelse med den politiske beslutning blev det aftalt, at de berørte Lokaludvalg skal orienteres inden anlæg. TMU den 26. februar 2018, BR den 22. marts 2018 (punkt 14).
Teknik- og Miljøforvaltningen er netop i gang med at udbyde anlægsopgaverne til entreprenører, således at delprojekterne kan udføres i efteråret 2018 med asfaltslidlag i maj 2019.
Efter aftale med TMU vil de berørte borgere på Vester Fælledvej 49-53 og 44-54 blive hørt inden anlæg, da der er tale om busstoppesteder. Både Vester Fælledvej og Vesterbrogade 5 vil blive orienteret om anlægsprojektet umiddelbart før anlægsopstart.
Se billeder m.v. i bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
-
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Teknik- og Miljøudvalget drøfter orienteringen og bemyndiges til at lave et svar.