Beslutning om input til placering af skulpturen: En rigtig dansk familie
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget til i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen at udpege egnet placeringer for skulpturen på Vesterbro.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har henvendt sig til alle Lokaludvalg i Københavns Kommune om der skulle være interesse for at modtage det omtalte kunstværk til permanent opstilling. Der er stor interesse i flere bydele. Jørgen Sprogøe Petersen har været i dialog med forvaltningen m.v. omkring sagen, og har I den forbindelse aftalt en rundtur i bydelen, hvor relevante placeringer for skulpturen drøftes. Kultur, Fritids, Børne og Ungeudvalget har på møde 13. august anbefalet, at der især ses på muligheder for at opstille kunstværket i de nye Vesterbro-bydele ude ved havnen. Teknik- og Miljøforvaltningen skal senest medio september skrive en indstilling om kunstværkets placering til Teknik- og Miljøudvalget. Jørgen Sprogøe Petersen orienterer på mødet.
Materiale vedr. skulpturen kan hentes på referatet fra det ordinære møde i juni: https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/13062018/edoc-agenda/693919ca-b996-479b-9648-d507389b96fd/c08142cf-6126-4d1a-ac01-a35855492ccc
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Kultur, Fritid, Børne- og Ungeudvalget til at komme med input til placering af skulptur på baggrund af dialog med forvaltningen.
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Kultur, Fritid, Børne- og Ungeudvalget er ansvarlige for at få lavet input til placeringer. Sekretariatet understøtter udvalget med at få udarbejdet og indsendt det til Teknik- og Miljøforvaltningen.