Udpegning til ubesatte hvervsposter
Indstilling
Indstilling
Forpersonen foreslår Vesterbro Lokaludvalg
-
At udpege medlemmer, der skal repræsentere lokaludvalget i diverse bestyrelser etc., hvor posterne p.t. er vakante
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har repræsentanter i diverse bestyrelser m.v. Den/de udpegede sidder med instruktionsbeføjelse.
Sekretariatet har gennemgået de hvervsposter, som Lokaludvalget har, og noteret vakante poster.
-
Træstubbens brugerforum, Thomas Egholm
-
DGI-Byens brugerudvalg, Thomas Nørskov
-
Frivilligcenterets bestyrelse, VAKANT
-
Ejendomsfonden Mændenes Hjems bestyrelse, Thomas Warburg
-
Samarbejdsforum H17, Thomas Warburg
-
Stjerneradios Bestyrelse, Thomas Warburg
-
Lokaludvalgenes Forum / By & Havn, Frans Luja Madsen
Instruktionsbeføjelse:
At sidde med instruktionsbeføjelse fra Vesterbro Lokaludvalg betyder, at man sidder i det pågældende forum for at varetage lokaludvalgets interesse, frem for at varetage det område/parti, som man er valgt ind i lokaludvalget på baggrund af.
Instruktionsbeføjelsen medfører bl.a., at medlemmet ikke er inhabil ved behandling af ansøgninger fra den pågældende bestyrelse m.v. Instruktionsbeføjelsen gælder kun det medlem, der er udpeget af lokaludvalget til at repræsentere lokaludvalget. Er der andre medlemmer af lokaludvalget, der sidder i bestyrelsen mv. på vegne af andre foreninger o.l., er de ikke omfattet af instruktionsbeføjelsen.
I det omfang som man vil skulle tage stilling til ting, der normalt ville skulle forelægges lokaludvalget, kan repræsentanten udelukkende udtale sig på lokaludvalgets vegne i sager, der har været drøftet i lokaludvalget, f.eks. i forbindelse med høringer og lignende.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg skal udpege en repræsentant til nedestående hverv:
-
Frivilligcenterets bestyrelse
Repræsentant til Frivilligcenterets bestyrelse
Frivilligcentret er en uafhængig medlemsbaseret forening, hvis overordnede vision er, at alle skal kunne engagere sig og tage del i lokale frivillige fællesskaber. Organisationen arbejder for at styrke en mangfoldig deltagelse i civilsamfundets fællesskaber gennem rådgivning, projektledelse, metodeudvikling og samskabelse mellem aktører på tværs af foreningslivet samt det offentlige og private.
Frivilligcentret har egen bestyrelse og vedtægter og er medlem af FriSe, som er paraplyorganisation for 80 frivillig- og selvhjælpscentre i Danmark. Vi arbejder for at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige arbejde i vores bydele.
Læs mere om Frivilligcenteret ved at tilgå linket: https://www.frivilligcentervsv.dk/
Økonomi
-
Videre proces
Udpegelserne gælder straks efter Lokaludvalgets udpegning. Sekretariatet sørger for at give besked til Frivilligcenter VSV.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg udpegede Karin Jessen til hvervet som repræsentant for Vesterbro Lokaludvalg i Frivilligcenter VSVs bestyrelse.