Valg af næstforpersoner til Vesterbro Lokaludvalg
Indstilling
Forpersonen foreslår,
1. at der vælges en til to næstforpersoner, der virker et år frem.
Problemstilling
I henhold til forretningsordenen for Vesterbro Lokaludvalg skal der foretages valg til de interne poster i Vesterbro Lokaludvalg en gang om året.
Valg til poster i lokaludvalget er offentlige.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg vælger en til to næstforpersoner, der virker et år frem.
De medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg, der ønsker at stille op, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
Vesterbro Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en til to næstforpersoner for lokaludvalget.
Helle Warburg genopstiller som næstforperson og Malene Mørkbak Bruun genopstiller som næstnæstforperson.
Det fremgår af regulativet, at forperson/næstforpersoner skal være bopælsregistreret i bydelen/lokaludvalgets område.
Valgprocedure ved mere end en kandidat:
Valget er offentligt, hvorfor hvert medlems stemme noteres.
Valget foregår som simpelt flertalsvalg hvor den, der får flest stemmer, er valgt, også selv om vedkommende ikke har fået over 50% af stemmerne. Ved stemmelighed, stemmes der igen. Hvis der fortsat er stemmelighed, trækkes der lod.
Økonomi
-
Videre proces
Udpegning af næstforperson(er) træder i kraft med det samme.
Beslutning
Malene Mørkbak Bruun stillede op til posten som næst-næstforperson, og blev valgt uden afstemning.