Mødedato: 22.05.2013, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Metrostationer

Der anlægges metrostationer på Vesterbro frem til og med 2018. 
Metroselskabets chefarkitekt, Lise Lind, præsenterer designet af de kommende metrostationer på Vesterbro på indeværende Lokaludvalgsmøde.
Metroselskabet har ansøgt om udvidede arbejdstider på deres stationsbyggepladser.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om design af metrostationer på Vesterbro til efterretning.
2. at Vesterbro Lokaludvalg godkender brev vedrørende følgerne af udvidede arbejdstider på metrobyggepladserne på Vesterbro.

Problemstilling

MetroCityringens 17 metrostationer anlægges i perioden frem til og med 2018. To stationer er placeret på Vesterbro på henholdsvis Enghave Plads og i Stampesgade.

Design af metrostationer
Cityringens metrostationer anlægges efter samme princip som de eksisterende metrostationer med store åbne stationsrum og nem adgang fra gade til perron. Dog bestræber Metroselskabet sig på at tænke de nye stationen under jorden sammen med det omkringliggende byrum ovenfor stationen. Det betyder blandt andet, at der i designet arbejdes med forskellige beklædninger på stationernes vægge, som får stationerne til at adskille sig fra hinanden.

Metroselskabets chefarkitekt, Lise Lind, præsenterer på indeværende lokaludvalgsmøde designet af de to kommende metrostationer på Vesterbro for Vesterbro Lokaludvalg.

Ansøgning om udvidede arbejdstider på metrobyggepladser
Metroselskabet har søgt om tilladelse til at arbejde på deres stationsbyggepladser også i tidsrummet 18-22. På Enghave Plads er der søgt om udvidede arbejdstider, så der kan arbejdes kl. 7-22  på hverdage og 9-16 om lørdagen. Ansøgningen omfatter perioden sommeren 2013 til forår 2014.
Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg ønsker at indsende et brev vedrørende de mulige negative konsekvenser, en sådan tilladelse vil kunne have for borgere på Vesterbro, til Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om design af metrostationer på Vesterbro til efterretning.
Vesterbro Lokaludvalg godkender brev vedrørende følgerne af udvidede arbejdstider på metrobyggepladserne på Vesterbro.

Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg har drøftet følgerne af Metroselskabets ansøgning om udvidede arbejdstider på metrobyggepladserne på Vesterbro på deres møde 15. maj 2013.
Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg udarbejder et forslag til brev, der eftersendes dagsordenen eller uddeles på lokaludvalgsmødet 22. maj 2013.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Beslutning

Punktet blev behandlet i to adskilte dele.
Først blev der orienteret om design af de nye metrostationer og Lokaludvalget drøftede dette.
Og derefter behandlede Lokaludvalget det andet at, vedr. de udvidede arbejdstider på metrostationerne.
Til top