Mødedato: 22.03.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Genbehandling af ansøgning: Bevar Slagtegårdene

Se alle bilag
Lokaludvalget skal tage stilling til ansøgningen "Bevar Slagtegårdene" på baggrund af revideret ansøgning og budget.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på sit møde den 22. februar at udsætte behandlingen af ansøgningen "Bevar Slagtegårdene", da lokaludvalget ønskede en revideret ansøgning og budget før udvalget kunne tage endelig stilling til ansøgningen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til lokaludvalget,

1. at tage forretningsudvalgets indstilling til efterretning.

2. at beslutte, hvor meget ansøgningen skal støtte med, hvis den skal modtage støtte fra Vesterbropuljen. Ansøger søger om 98.581 kr.

Problemstilling

Bevar Slagtehusene (2017-0062737)

Ansøger vil afholde en fest/fællesdag søndag d. 30 april, hvor af spærres Enghavevej og hvor ansøger sammen med de besøgende kan give et bud på, hvor fantastisk området kan blive. Det sker samarbejde med alle naboer og handlende.

Ansøger har eftersendt uddybende forklaring til forretningsudvalgets spørgsmål, se vedhæftede bilag samt en revideret ansøgning.

Ansøgningen kan medlemmerne læse på Medlemmernes side og får også sendt ansøgningen sammen med lokaludvalgsdagsordenen 

http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/medlemmernes-side/

Forretningsudvalget indstiller: Forretningsudvalget er positivt indstillet og kan se formålet med projektet, men beløbets størrelse kræver en drøftelse på lokaludvalgsmødet. Vi er i tvivl om hvorvidt sammenhængen mellem beløbets størrelse og det potentielle udbytte er proportionel. Er der mulighed for at få en større andel medfinansiering fra andre parter?

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om det vil følge forretningsudvalgets indstilling og tage beslutning om støttebeløbets størrelse.

Økonomi

Vesterbropuljen kan søges fem gange om året, og der er i alt afsat 850.000 kr. til uddeling gennem denne pulje. Der blev tildelt 286.940 kr. i anden behandlingsrundet på mødet i februar.

Der er 441.005 kr. tilbage i puljen inden denne genbehandling af ansøgningen.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Lokaludvalget besluttede ved afsteming at støtte ansøgningen med ansøgte 98.581 kr. som underskudsgaranti. Afstemningen var 6 for støtte, 3 imod støtte og 3 der undlod at stemme.

 

Til top