Mødedato: 22.03.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Oversigt over puljemidler 2017

Se alle bilag

Vesterbro Lokaludvalg har fået tildelt 1.495.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2017. Dette dagsordenspunkt giver en status over, hvordan pengene indtil videre er blevet fordelt.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. At tage orienteringen til efterretning

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse:

Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse. Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler.

Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreninger m.fl.

Lokaludvalget kan ligeledes indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen.

Endelig kan lokaludvalgene afsætte puljemidler til egne projekter, dog såledea at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.

Vesterbropuljen

Vesterbro Lokaludvalg har besluttet at afsætte 850.000 kr. til en Vesterbropulje, der kan søges af borgere, foreninger mm. Til aktiviteter på Vesterbro. Lokaludvalget har på nuværende tidspunkt bevilet 495.726 kr. Hvilket giver en rest til disposition på 354.274 kr. Til dagens møde er der en enkelt ansøgning, der skal behandles.

Lokaludvalgets egne projekter

Lokaludvalget har afsat 148.250 kr. til aktiviteter, som lokaludvalget selv står for:

  • Bag facaden – 30.000 kr.

  • Facebook boost – 5.000 kr.

  • Trafik- og byrumskort – 6.750 kr.

  • Drift af træstubben - 35.000 kr.

  • Projekttræf – 15.500 kr.

  • Ladcykler – 6.000 kr.

  • Grøn mobilitet – 50.000 kr.

Løsning

Vesterbro har fået udlagt 1.495.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2017. Heraf er der afsat 850.000 kr. til Vesterbropuljen og 148.250 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Dermed er der 496.750 tilbage til disposition.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top