Forudgående høring: Supplerende VVM for metro til Sydhavnen
Orientering om forudgående høring om supplerende VVM og kommuneplantillæg for Sydhavnsmetroen.
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
-
At tage orienteringen om forudgående høring om supplerende VVM og kommuneplantillæg for Sydhavnsmetroen til efterretning uden bemærkninger.
Problemstilling
I 2016 blev der indgået en ny aftale mellem staten, Københavns og Frederiksberg kommuner om, at Ny Ellebjerg metrostation kan anlægges som en underjordisk station, hvilket bl.a. giver bedre omstigningsforhold. I det konkrete projekt er der dog sket en række ændringer i forhold til den alternative løsning, der blev beskrevet i VVM-redegørelsen fra 2015. Ligeledes har Metroselskabet nu to steder fundet behov for at foretage jordforstærkning fra terræn, i stedet for fra tunnelerne, som forudsat i 2015. Københavns Kommune har derfor vurderet, at der skal udarbejdes en supplerende VVM for ændringerne. Høringsmaterialet kan findes her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/forudg-ende-h-ring-om-supplerende-vvm-og-kommuneplantill-g-sydhavnsmetroen
Høringsfristen er 26. marts.
Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalget har drøftet høringen og vurderet at der ikke er bemærkninger til høringen.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om høringen til efterretning uden bemærkninger.
Økonomi
Orienteringen har ingen konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
-
Beslutning
Indstillingen blev drøftet.
Lokaludvalget blev beslutningsdygtige under drøftelsen.
Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar.