Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2023
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen.
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2022.
Indstilling
Næstforpersonen indstiller,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. januar 2023 til efterretning.
Problemstilling
I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 21 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. januar 2023. Det samlede ansøgte beløb var 259.735 kr.
Til sammenligning modtog lokaludvalget 10 ansøgninger til Lillepuljen ved ansøgningsfristen 15. januar 2022. Der blev samlet søgt om 114.350 kr. og der blev uddelt støtte for 65.800 kr fordelt på 7 ansøgninger
Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i februar er afholdt. Derefter fjernes ansøgningen i henhold til Persondataloven.
Løsning
Ved ansøgningsfristen d. 15. januar 2023 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 21 ansøgninger til Lillepuljen, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har truffet følgende beslutninger:
Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 137.024 kr. fordelt på 16 ansøgninger.
|
Ansøgning |
Ansøgt beløb |
Bevilget beløb |
Evt. begrundelse |
1 |
Open Minded |
9.250 |
0 |
Ansøgningen gives afslag pga. usikkerhed ved lokation. Når et nyt sted på plads, vil vi gerne modtage en ny ansøgning til genbehandling af projektet. |
2 |
På opdagelse i Bachs univers - en formidlingskoncert for vesterbro'ske 4.-6.kl. |
15.000 |
15.000 |
Ansøgningen gives fuld støtte |
3 |
The Bird Project – kunstfotorute på Vesterbro i anledning af Copenhagen Photo Festival |
10.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives fuld støtte |
4 |
Vinterjazz 2023 -ENGHAVE PLADS 9 |
15.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. Fremadrettet opfordres til også at finde andre bidragsydere. |
5 |
Byernes parentes – fotografier fra midlertidige rum |
15.000 |
7.500 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. |
6 |
ARKITEKT FOR EN DAG |
14.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte, da vi pga. prioritering af midler. vi er enebidragsydere |
7 |
Gadens Kvinder, Safe Haven |
15.000 |
0 |
Ansøgningen gives afslag pga. lille målgruppe i projektet. |
8 |
Dobbeltkoncert m. Anna Roemer SOLO & Rasmus Oppenhagen Krogh Trio // Vinterjazz 2023 |
7.961 |
5.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. |
9 |
Blackwork Tattoo Convention 2023 |
15.000 |
0 |
Ansøgningen gives afslag pga. prioritering af midler |
10 |
Capoeira Meeting – Kvinder i Kamp 2023 |
15.000 |
0 |
Ansøgningen gives afslag pga. prioritering af midler |
11 |
Motus Mundi – Kunst der bevæger |
15.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. |
12 |
Bach: Johannespassion 1725 |
15.000 |
0 |
Ansøgningen gives afslag pga. prioritering af midler |
13 |
Ubeskrevet |
15.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. |
14 |
The Way Out Night |
15.000 |
5.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. |
15 |
Kran |
2.200 |
2.200 |
Ansøgningen gives fuld støtte |
16 |
Vesterbro Beat Dage 2023 |
15.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. Støtten er øremærket musiker honorarer ved tarifklip. |
17 |
Ukrainsk banner i Istedgade / Markering på Vesterbro af etårsdagen for Ukraines kamp for fortsat selvstændighed |
15.000 |
11.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. manglende vesterbroidentitet i den del af projektet, der ligger ud over ophængning af banner og pga. prioritering af midler. Støtten er øremærket udgifterne tilknyttet bannerne. |
18 |
Stjerne Radio på Historiske Dage |
10.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives fuld støtte sammen med en opfordring til at genbruge det indkøbte inventar. |
19 |
Sonical Session II |
7.200 |
7.200 |
Ansøgningen gives fuld støtte. Ansøger opfordres til fremadrettet også at finde andre bidragsydere. |
20 |
Koncert med JEEM |
4.124 |
4.124 |
Ansøgningen gives fuld støtte. |
21 |
FERAL FESTIVAL |
15.000 |
10.000 |
Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler. |
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 21 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. januar 2023. Det samlede ansøgte beløb var 259.735 kr.
Der er tildelt støtte for 137.024 kr. i Lillepuljen fordelt på 16 ansøgninger. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2023.
Videre proces
Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.