Mødedato: 22.02.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1758 København V

Projekttræf på Vesterbro

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og beslutte om de ønsker at stå for Projekttræf i samarbejde med Frivilligcenter VSV.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at fortsætte traditionen med at afholde Projekttræf og afholde det torsdag den 30. marts 2017, samt at afsætte et rammebeløb på 15.500,-

Problemstilling

Det foreslås, at Vesterbro Lokaludvalg sammen med Frivilligcenter VSV afholder Projekttræf som et fyraftensmøde på mellem 2-3 timer, som vi har gjort de sidste tre år.

Projektet har vist sig at være en god mulighed for at udbrede budskabet om vores Vesterbropulje samt kvalificere fremtidige ansøgninger ved at klæde ansøgerne bedre på og tilbyde dem flere projektværktøjer. 

I forbindelse med evalueringen af Projekttræf 2016 anbefaler sekretariatet samt samarbejdspartner:

  • At afholde Projekttræf torsdag den 30. marts ca mellem 17.30-20.00 på Lyrskovgade 4, 2. sal og benytte sekretariatets kontorfaciliteter 
  • At afsætte et rammebeløb på 15.500 kr. til at dække de forskellige udgifter forbundet med arrangementet. Beløbets størrelse differentierer fra de foregående år, da det nu kun er lokaludvalget, der afholder udgifterne. I 2016 skød lokaludvalget og områdefornyelsen hver især 10.000 kr. i projektet
  • At opgaverne uddelegeres mellem de to samarbejdspartnere og at Vesterbro Bibliotek og Kulturhus bidrager til projektet med et oplæg og evt. ved at gå til hånde på aftenen. Aktøren har ikke medarbejderressourcer til at indgå samarbejdspartner.
  • At der laves en PR-køreplan, hvor det tidligt bliver afklaret, hvem der står for hvad, hvilken strategi man har mv.

Se projektbeskrivelse i bilag.

Løsning

Vesterbro lokaludvalg beslutter at afholde Projekttræf og bevilge 15.500 kr. som rammebeløb til projektet.

Økonomi

Der bevilges 15.500 kr. til projektet.

Midlerne tages fra lokaludvalget ikke disponerede puljemidler. Vesterbro Lokaludvalg har fået udlagt 1.532.000 kr til selvstændig varetagelse i 2017. Heraf er der afsat 850.000 kr. til Vesterbropuljen og 76.750 kr. til Lokaludvalgets egne projekter. Dermed er der 605.250 kr. til rest.

Beslutning

Malene efterspurgte en evaluering. Christine orienterede om projekttræffet sidste år.

Lokaludvalget vedtog forslaget uden afstemning.

Til top