Høring: Fremkommelighedstiltag i forbindelse med busoptimering
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro lokaludvalg drøfter sagen og beder TMU om at samle op på drøftelsen og udarbejde evt. høringssvar, som godkendes på Lokaludvalgets møde i februar.
Problemstilling
Københavns Borgerrepræsentation besluttede i april 2024 at afsætte midler til, at Økonomiforvaltningen gennemfører en forundersøgelse af fremkommelighedstag for busserne.
Formålet med forundersøgelsen er at skabe beslutningsgrundlag for:
1. hvordan tiltag i fem udvalgte projektområder kan imødekomme mulige negative konsekvenser for busserne ved hastighedsnedsættelser for biler.
2. hvordan busfremkommelighedstiltag kan øge antallet af buspassagerer.
Formålet med høringen af lokaludvalgene er:
1. sikre viden om lokale idéer, forslag og bekymringer med særligt fokus på adgangsveje for gående til og fra busstoppesteder, ved de syv tiltag
2. at få forslag til fodgængerrettede tiltag indenfor de fem projektområder, som kan gøre kollektiv trafik mere attraktiv
3. at få lokaludvalgenes kommentarer til evt. yderligere udfordringer ved de enkelte busfremkommelighedstiltag.
Forundersøgelsen skal skabe projektgrundlag og anlægsøkonomi for syv fremkommelighedstiltag i projektområderne. Det drejer sig om forlængelse af busbaner, optimering af trafiksignaler og ombygning af kryds. Trafikale analyser af tiltagene skal vurdere, om de reducerer køretiden for busser, rettidigheden, pålideligheden for passagererne samt effekter for cykel- og biltrafik. Endelig skal projektet afdække effekter på parkering, vejtræer og byrum.
De fem kortlagte projektområder er følgende, hvorpå Frederiksborgvej og Vigerslev Allé begge har to tiltag på strækningen:
- Frederiksborgvej
- Svanemøllebroen
- Amagerbrogade
- Vigerslev Alle
- Gl. Køge Landevej
Økonomiforvaltningen ønsker yderligere at invitere lokaludvalgene til at stille med to deltagere hver til orienteringsmøder i første halvdel af 2025. Formålet med første orienteringsmøde er at informere om, hvad projektet tager med videre fra høringsrunden. Dette møde foregår på Københavns Rådhus den 6. marts kl. 17-18.30.
Formålet med det andet orienteringsmøde er at fortælle om resultaterne fra forundersøgelsen. Dette møde foregår på Københavns Rådhus den 26. juni kl. 17-19.00. tilmelding til sekretariatet på mail.
Tidsplan
Forundersøgelsen skal gerne være færdig i september 2025, så der evt. kan besluttes afsat midler til detailprojektering og anlæg af fremkomme-lighedsprojekter inden kommunalvalget 2025.
Bilag: Forundersøgelse af busfremkommelighedstiltag
Sagen blev drøftet på Lokaludvalgets TMUs møde d. 14. januar. TMU havde ingen bemærkninger.
Høringsfristen er d. 3. marts kl. 16.00.
Løsning
Vesterbro lokaludvalg drøfter sagen og beder TMU om at samle op på drøftelsen og udarbejde evt. høringssvar, som godkendes på Lokaludvalgets møde i februar.
Økonomi
-
Videre proces
-