Mødedato: 22.01.2025, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Diva 1758 København V

Beslutning om indsendelse af henvendelse til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren vedr. forsinkelse af ibrugtagen af Skolen ved Dybbølsbro

Indstilling

Forpersonen foreslår

  1. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender vedlagte bekymringsskrivelse.

Problemstilling

Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg (TMU) ønsker at Lokaludvalget indsender en bekymringsmail til Overborgmester Lars Weiss og Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod med følgende tekst:

Vesterbro Lokaludvalg har drøftet situationen vedr. Skolen ved Dybbølsbro. Skolen bygges i den Hvide Kødby - i den del, der tidligere lagde grund til Vestre Gasværk. Grunden her er defineret som Kemikalie-giftdepot af Københavns Kommune i 70erne. Og der er siden dette ikke gennemført en gennemgribende rengøring efter denne generationsforurening.

Det fremgår nu af dagspressen, at der er problemer med det statiske system. Og at hovedentreprenøren er ved at lukke deres cvr-nummer i Danmark.

Netop fordi skolen skal stå på pæle med ventilation under bunden er det statiske system særskildt vigtigt. Og præcis det, at BAM danmark er ved at blive lukket bør give grundlag for en bekymring for skolens fremtidige drift og indeklima. Der bliver ingen 1-års eller 5-års gennemgang.

Vesterbro Lokaludvalg mener derfor, at overtagelsen af skolen fra hovedentreprenøren bør overvejes nøje. Og at det inden en eventuel overtagelse af byggeriet indtænkes hvorledes den nødvendige ventilation under børnenes skolelokaler kan sikres. Børnene skal jo opholde sig i mange timer i lokalerne, og det nytter ikke, at børnenes nuværende virkelighed i lokaler med PCB erstattes af en fremtidig med Benzen, PAHer med mere.

Med venlig hilsen

Thomas Egholm, Forperson for Vesterbro Lokaludvalg

 

 

Links til baggrund:

1. februar 2018: Høringssvar om Den Hvide Kødby - lokalplanforslag med kommuneplantillæg og miljørapport

https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/sites/default/files/2021-07/Den%20hvide%20k%C3%B8dby%20-%20lokalplanforslag%20med%20kommuneplantill%C3%A6g%20og%20milj%C3%B8rapport.pdf

Citat: Men Vesterbro Lokaludvalg finder det problematisk, at der påtænkes en placering i Kødbyen, på en af de mest forurenede grunde på Vesterbro som følge af, at det tidligere Vestre Gasværk lå placeret her, ligesom grunden også har huset en benzintank og et autoværksted.

Citat: Grundig undersøgelse af jordforurening – også dioxinniveau Vesterbro Lokaludvalg er betænkelig ved miljørapporten, som ikke har undersøgt de indsamlede jordprøver for dioxinniveauet, som tidligere miljøborgmester Charlotte Ammundsen påpegede i 1988 ville være at finde i jorden. Dette blev heller ikke, til trods for lokaludvalgets Teknik-og Miljøudvalgs opfordring tilbage i 2010, undersøgt i forbindelse med metrobyggeriet på Sdr. Boulevard. Vesterbro Lokaludvalg vil derfor på det kraftigste anmode om, at jordforureningen undersøges grundigt – også dioxinniveauet.

Nyhed på Lokaludvalgets hjemmeside 12.01.2018: Den Hvide Kødby: debat om miljøforhold

https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/nyheder/den-hvide-koedby-debat-om-miljoeforhold

 

4. nov. 2024: nyhed TV2 Kosmopol: https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/aabning-af-helt-ny-skole-udskudt-bygningens-skelet-ikke-godkendt

 

Licitationen:

https://www.licitationen.dk/article/view/1131457/enorme_tab_entreprenorkaempe_forlader_danmark

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender vedlagte bekymringsskrivelse.

Økonomi

-

Videre proces

-

Til top