Mødedato: 22.01.2009, kl. 18:00

Ansøgning Copenhagen Unfair

Ansøgning Copenhagen Unfair

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 22. januar 2009

 

 

Åbne punkter

 

5.      Ansøgning Copenhagen Unfair

VES   4/2009

INDSTILLING OG BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at støtte Copenhagen Unfair med 10.000 kr. målrettet markedsføring særligt på Vesterbro

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 22. januar 2009 at følge forretningsudvalgets indstilling.

 

PROBLEMSTILLING

Copenhagen Unfair er arrangeret af Foreningen Unfair aktiv.

Copenhagen Unfair er et tværfagligt kulturprojekt med fysisk placering i Kødboderne 18 på Vesterbro. Arrangementet afholdes fra den 5. til d. 8. februar 2009 i forbindelse med modeugen i København, og udspringer af et ønske om at skabe et åbent og tværkulturelt alternativ til den etablerede modeuge.

Copenhagen Unfair er en messe, hvor de mange grene af gadens miljø skal være repræsenteret. Derfor præsenteres både tøj, musik, kunst, fotografi, video, kortfilm og i det hele taget rette til at udtrykke sig personligt i ét samlet kreativt miljø.

Copenhagen Unfair har tidligere været afholdt i Copenhagen Skatepark i Bavnehøjområdet, men arrangørerne ser flytningen (som er begrundet i lokaleproblemer) til Kødboderne 18, som en mulighed for ar udvide og styrke samarbejdet med relevant organisationer på Vesterbro, samt skabe en større opmærksomhed om foreningen Unfairs arrangementer hos Vesterbros borgere.

 

LØSNING

Ansøgningen har været behandlet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg den 7. januar 2009. Forretningsudvalget indstiller til lokaludvalget at man beslutter at støtte Copenhagen Unfair med 10.000 kr, til særlig målrettet markedsføring på Vesterbro.

Hvis pengene bevilges kan de tages fra projektpuljen på i alt 1.000.000 kr. i 2009

 

ØKONOMI

Se dagsordenspunktet orientering om puljemidler

 

BILAG

·       Ansøgning om støtte til Copenhagen Unfair

 



 

Til top