Beslutning om afvikling af lokaludvalgets udlånsladcykler
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afvikle lokaludvalgets udlånsladcykler.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har haft udlånt ladcykler via Settlementet og Kulturhuset, ligesom sekretariatet har stået for udlån. Grundet ressourcer m.v. hos de forskellige partnere der har været, har de ikke mulighed for at stå for udlån, og der er ikke kommet nogle bud på nye samarbejdspartnere. Det vil derfor ikke længere være muligt for borgere at låne en af lokaludvalgets ladcykler.
Lokaludvalget vil stadig have ladcykler til brug ved egne projekter m.v., men de vil ikke være muligt at låne for borgere eller til private formål.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afvikle udlånsladcyklerne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet undersøger, hvilke juridiske muligheder der er for at give cyklerne til fx foreninger eller organisationer, der virker på Vesterbro.