Beslutning om henvendelse vedr. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel
Tidligere beslutninger
https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/svar-materiale/hoer…;
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg retter henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. Kalvebod Skybrudstunnel
Problemstilling
I høringssvaret i forbindelse med miljøvurderingen af Kalvebod Skybrudstunnel bemærkede lokaludvalget en række problematiske punkter, bl.a. at lokalområdet ikke var blevet inddraget i, hvordan projektet kan håndteres på den mest hensigtsmæssige måde for lokalområdet, der vil være berørt at projektet i flere år.
Lokaludvalget har ikke fået nogen tilbagemelding på, hvordan man vil forsøge at inddrage naboer m.v., eller hvilke tiltag der vil tages for at sikre tålelige forhold under projektet, eller hvilke miljøer man vil forsøge at skabe i havnen.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at rette henvendelse til forvaltningen omkring, hvad status er på projektet, herunder hvilke tiltag der tages for at inddrage naboer og skabe tålelige forhold under projektet m.v.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget
Videre proces
Sekretariatet understøtter Teknik- og Miljøudvalget i udarbejdelse og indsendelse af henvendelsen