Mødedato: 21.10.2020, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, Haraldsalen, 1758 København V

Beslutning om proces vedr. høringerne: Styrkelse af skolebestyrelsesarbejdet, kvalitetsstandarden ældre København 2021 og naboorientering om bevaringsværdigt træ gammel Vasbygade 50

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg besluttede under godkendelse af dagsordenen, at optage et nyt dagsordenspunkt vedr. beslutning af proces for indkomne høringer.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at der ikke skal afgives høringssvar vedr. høringen om styrkelse af skolebestyrelsessamarbejdet
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at bemyndige Social- og Beskæftigelsesudvalget at beslutte om der skal afgives et høringssvar, samt at skrive et høringssvar vedr. kvalitetsstandard ældre København og kvalitetsstandard hjælp i hverdagen.
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget at udarbejde et høringssvar vedr. naboorienteringen om fældning af bevaringsværdigt træ på Gl. Vasbygade 50.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har fået en række sager i høring:

Kultur- Fritid, Børne og Ungeudvalget har behandlet sagen vedr. styrkelse af skolebestyrelsesarbejdet, og har vurderet, at lokaludvalget ikke behøver at afgive høringssvar. Sagen har ikke nogen vesterbrovinkel og skolebestyrelse og andre relevante parter er bedre egnet til at behandle sagen. 

Høringsmaterialet ligger på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/styrkelse-af-skolebestyrelsesarbejdet.&…; Fristen for høringssvar er 30. oktober.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har endnu ikke kigget på høringsmaterialet vedr. kvalitetsstandard ældre København, men vil behandle sagen på deres møde 3. november. 

Høringsmaterialet ligger på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-vedr-kvalitetsstandarden-aeldre-… & https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-af-kvalitetsstandard-hjaelp-i-hv…. Høringsfristen er 4. november.

Teknik- og Miljøudvalget behandler naboorienteringen vedr. fældning af bevaringsværdigt træ på Gl. Vasbygade 50. og skriver et høringssvar på deres udvalgsmøde den 29. oktober. Høringsfristen er 9. november. Høringsmaterialet ligger som bilag. 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at lokaludvalgets fagudvalg behandler og afgiver høringssvar i de respektive sager. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet understøtter fagudvalgene i at få afsendt høringssvar rettidigt. 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top