Mødedato: 21.10.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Drøftelse med Mariakirken vedr. social vicevært og nødherberg

Lokaludvalget drøfter med Jens Andersen fra Mariakirken ideerne om en social vicevært og kirkens etablering af nødherberg for udenlandske hjemløse.

Indstilling og beslutning

Formanden forslår,
  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter tankerne omkring en social vicevært og etableringen af nødherberg for udenlandske hjemløse med Mariakirken.

Problemstilling

Mariakirken har henvendt sig til lokaludvalget med ønske om at drøfte mulighederne for og ideen bag en social vicevært, som løsning på nogle af de konflikter der er blandt beboere, brugere mv. omkr. Mariakirken.

Lokaludvalget har tidligere år støttet etablering af nødherberg for udenlandske hjemløse og ønsker at have en drøftelse herom med Mariakirken, der er en af de lokale aktører på Vesterbro, der tidligere har etableret et af disse nødherberg.

Lokaludvalget drøfter og beslutter eventuel bevilling af midler til etablering af nødherberg i dagsordenspunkt 8.

Løsning

Lokaludvalget tager drøftelserne til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med drøftelserne.

Beslutning

    Lokaludvalget tog drøftelserne til efterretning.

 

Til top