Mødedato: 21.10.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Mulige arealer til underjordiske parkeringsanlæg på Vesterbro

Se alle bilag
Teknik- og Miljøforvaltningen har henvendt sig til lokaludvalget vedrørende bud på, hvor det er muligt at etablere underjordiske parkeringsanlæg på Vesterbro.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg,
  1. at drøfte henvendelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende underjordiske parkeringsanlæg og tilbagemelde deres bud.

Problemstilling

I forbindelse med budget 16 skal der udpeges tre lokaliteter til underjordiske parkeringsanlæg i områder med høj belægning.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i en tidligere undersøgelse peget på Otto Krabbes Plads og Litauens Plads som mulige lokaliteter. Litauens Plads er dog blevet udelukket igen, da den renoveres i begyndelsen af 2016, derfor er deres bud Otto Krabbes Plads, selvom den ligger i et område, hvor gaderne er ensrettede, og pladsen er relativ ny.

Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen henvendt sig til lokaludvalget for at høre, om der er nogle bedre bud end Otto Krabbes Plads. 

Løsning

Forretningsudvalget har drøftet henvendelsen og har følgende bemærkninger, som de foreslår, at lokaludvalget tilslutter sig:
  1. Forretningsudvalget forstår ikke argumentationen for, hvorfor Litauens Plads som forslag er taget væk. At den renoveres giver netop mulighed for at etablere et parkeringsanlæg i den forbindelse.
  2. Der findes flere private underjordiske parkeringsanlæg på Vesterbro, hvor der formodes at være en meget lav belægning. Teknik- og Miljøforvaltningen kunne med fordel tælle den eksisterende underjordiske parkeringskapacitet og lave aftaler med de respektive ejere om, at de kommer i offentlig anvendelse og eventuelt udbygges til nødvendige behov.
  3. Lokaludvalget bemærkede i øvrigt det samme ved den tidligere undersøgelse.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med drøftelserne.

Videre proces

Lokaludvalgets beslutning sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at tilbagemelde de i løsningen beskrevne bud, samt at den Hvide Kødby kan være en bud på en placering, der vil være langt mere tilgængelig end både Litauens Plads og Otto Krabbes Plads. 
Til top